Jesus er et barnebarn
Juleprædiken 1997
Mennesker er ikke guddommelige. Alligevel er vi Guds børn.
Det hænger ikke sammen. Men det kan det hurtigt komme til.
Jesus er født af en jomfru. Alligevel er han et barnebarn. Og ikke kun i Marias slægt. Han har også en farfar. Gennem Josef er Jesus af Davids stamme. Det hænger ikke sammen. Men det kan det hurtigt komme til.
Jeg vælger mig, at det vigtigste ved Jesus er, at han er et barnebarn. Det er vigtigere end jomfrufødslen, stalden og Bethlehemsstjernen.
Jeg kan ikke vide, om det var vigtigt for Jesus, at han var et barnebarn, men det er vigtigt for mig.
At være barnebarn er noget mere end blot at være et barn. Ikke fordi det ikke er nok at være barn. Det handler julen også om. Alt det, der er nyt som barnet. Alt det, der begynder forfra. Det er jo den nærmeste og nemmeste drøm hos enhver menneske, at "det hele begynder forfra".
Det er en god grund til julen, at "det hele begynder forfra", og sådan har det været længe før Jesus. Er man i gang med livets forløb, så er det frihed pludselig at høre, at "det hele begynder forfra".
Så vi indretter os, som om det er muligt med alle disse begyndelser.
Det hele begynder forfra i julen med barnet. Det hele begynder forfra ved nytåret med boblevin. Det hele begynder forfra i foråret med spirerne og knopperne. Det hele begynder forfra på Valborgsdag, når sommeren kommer med maj, du søde, milde. Og det hele begynder forfra med kirkeåret til advent, som er det mest påståelige nytår, der findes, et nytår næsten ude af trit med naturens ringgang.
Og det hele begynder forfra med enhver fødsel, og knap er vi begyndt, før det hele begynder forfra een gang til med dåben, hvor man bliver et nyt menneske, skønt man er det gamle menneske, som samtidig ikke er ret gammel.
Og just som man begynder at holde op med at begynde, går man i barndom, og så begynder det hele forfra igen.
Og kører vi fast uden at kunne se begyndelsen og enden, så begynder det hele forfra igen og igen, når vi taler om syndernes forladelse, for det er samme tanke. Vi begynder forfra.
Og sådan bliver det hele nyt og nyt og nyt. Og vi render efter det nye, fordi så slipper vi for det gamle.
Men pludselig opdager man, at Jesus var et barnebarn. Han begyndte ikke forfra. Han var en fortsættelse.
Sådan som man selv er et barnebarn, der fortsætter noget, som var i gang.
Og sådan som ens eget barnebarn fortsætter det, der slet ikke skulle begyndes forfra, livet, som havde været der hele tiden.
Det er julens menneskelige glæde, at i den blev der født et barnebarn.
Det var slet ikke år 0.
Det skete i de dage, uanset at den nye oversættelse er begyndt forfra og siger noget andet - og de dage var en fortsættelse af noget, der havde været i gang længe før.
Ordet jul er i slægt med ordet hjul. Det hænger ikke sammen, men det kan det hurtigt komme til.
Meningen er det, der drejer rundt.
Hvor begynder egentlig et hjul?
© Poul Erik Søe 24. december 1997

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside