USA tåler ikke demokratisk åbenhed
Amerikanerne skammer sig over sig selv og giver Danmark skylden
Den amerikanske ambassadør i Danmark har gjort sig til grin - og tilmed fået ordre til det hjemmefra. USAs ambassadør har klaget til statsminister Poul Nyrup Rasmussen over miljøminister Svend Aukens medvirken på klimamødet i det japanske Kyoto.
USA mener, at Svend Auken har brugt gale tal, da han fremstillede USAs tydeligt dobbeltmoralske nølen i kampen om at få dæmpet verdens CO2-udslip.
Enhver dansker kan se, hvad klager egentlig går ud på. USA hævner nu den gamle sag om danskernes holdning til besøg af amerikanske krigsskibe, der ikke - før de brugte dansk havn - ville oplyse, om de havde atomvåben ombord.
Danmark har sagt nej til atomvåben på dansk jord og vil heller ikke godtage, at andre kommer sejlende med dem. USAs agtelse for et lille, demokratisk samarbejdsland gik ikke så vidt, at amerikanerne var villige til at overholde dansk lov.
Det viste sig også i Grønland, hvor amerikanerne stationerede atomvåben, skønt Grønland efter grundloven er "integreret" del af Danmark - og altså omfattet af dansk forbud mod atomvåben. Senest har det vist sig ved, at amerikanerne gav sig til at lave ny landingsbane i Thule, en rent ud tåbelig krænkelse på et tidspunkt, hvor det var tydeligt, at danskernes knæbøjninger for amerikansk magt havde ført til hensynsløs behandling af indbyggerne i Thule .
Uhyggelige danske brud på folkestyrets grundregler hjælper ikke amerikanernes omdømme i disse sager, for eksempel daværende statsminister H C Hansens ja til amerikanerne og deres atomvåben i Grønland uden at spørge grønlænderne, sin egen regering eller folketinget.
De amerikanske krigsskibe i dansk havn med mulig atombevæbning var en sag, som Svend Auken klart tog stilling til i sin tid, og når amerikanerne nu kommer løbende med en klage over ham, kan det kun ses som en hævnakt.
Amerikanerne skal have vide, at deres klage nu er utilbørlig indblanding i dansk indenrigspolitik. Amerikanerne prøver at spille højre og venstre fløj i det danske socialdemokrati ud mod hinanden i ly af den person-strid, der har været mellem Poul Nyrup Rasmussen og Svend Auken.
Amerikanerne spiller et spil, hvis egentlige indhold er at søge at hindre Svend Aukens fremtidige, selvfølgelige stilling som Danmarks udenrigminister, for eksempel i en ren socialdemokratisk mindretals-regering.
Den håndgribelige sag fra Kyoto-mødet handler om, at amerikanerne ligesom i spørgsmålene om atombevæbning og flybase i Grønland udstiller sig selv som andenrangs demokrater, der ikke tåler åben drøftelse og karske ord.
Det er åbenbart for enhver, at den indsigelse, amerikanerne har gjort mod Svend Auken, har gal adresse. Det er den amerikanske kongres, som USAs regering i miljø-spørgsmålet bør rette skytset imod og med god grund.
Det er ærgerligt, at amerikanerne med den ny klagesag undergraver den velvilje, mange i Danmark helt selvsagt har til USA, også som modtræk til stormagts-dyrkelsen i EU. Det er rimeligt at nævne USAs og Danmarks fælles holdninger til sikringen af det estiske folks fremtid og den amerikanske klogskab i de efterjugoslaviske spørgsmål som modsætning til tysk ensidighed. Dansk glæde over samarbejdet med USA kom med rette til udtryk, da Bill Clinton var i Danmark i år, men derfor vifter vi ikke med Dannebrog i retning af Washington til hverdag.
Men det er tydeligt, at danskerne ikke har haft mod og mandshjerte til at tydeliggøre over for amerikanerne, at deres delagtighed i mange brud på demokratiske spilleregler i forhold til Danmark er utålelige. Der findes altid partigængere på begge sider i dansk politik med indbygget falsk ærbødighed i knæleddene. De har også straks været ude at neje sig for amerikanerne efter klagen over Svend Auken.
Men amerikansk-dansk samarbejde, som i sit væsen er selvfølgeligt og værdifuldt, lider under en manglende amerikansk indsigt i dansk demokrati, og man kan kun tro, det skyldes vedvarende ukyndighed på den amerikanske ambassade i København.
Den danske statsminister har kun eet muligt svar at give amerikanerne. At han er enig med sin miljøminister.

© Poul Erik Søe 18. december 1997

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside