Færøerne statsministerens svinestald
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har nu været i en svinestald eller to. Så mener han, sagen er klaret. Han blev grebet i at udtale sig om svinestalde, som om han lige kom fra en. Indtil det blev afsløret, at det var mindst et årti siden, han havde været der.
Statsministerens ord drejede sig om tålelige vilkår for de dyr, der må bruge deres liv på at blive vores og andres mad. Det er ikke en sag, man har set ham meget optaget af hidtil, men lige før kommunevalget kunne det bruges.
Statsministeren har så prøvet på at få det hele til at dreje sig om dyrenes vilkår, men det lykkedes ham ikke at dæmpe den indsigelse, der med rette måtte gøres mod en statsminister, der har en lidt for praktisk hukommelse.
Hukommelsen svigter statsministeren i samme grad i en langt vigtigere sag, nemlig hans og dermed rigets forhold til Færøerne. Statsministeren har for ganske nylig i folketinget ment, at uroen på Færøerne efter den dansk-skabte krise var en af færingernes måder at skjule egne fejl på. Den stakkels statsminister stod altså som et menneske, der blev brugt som syndebuk for færingerne.
Det ser ud til, at statsministeren også her indretter sin hukommelse efter, hvad der er politisk praktisk. Berlingske Tidende kan i dag (6. december 1997) oplyse, at statsministeren må have vidst om den skamfulde udnyttelse af færingerne, der førte til et milliard-tab for øerne.
Berlingske Tidende fremdrager et hidtil ukendt, fem år gammelt notat, som røber statsministerens deltagelse i fremkaldelsen af den færøske krise. Notatet afslører, at der den 11. marts 1993 blev "fabrikeret en hemmelig slagplan for forhandlingerne i selve statsministeriet". Det skete, før Den danske Bank, som havde en milliard i klemme på Færøerne, på et møde i statsministeriet fik overtalt Færøerne til at overtage ansvaret for Føroya Banki.
Det vil sige, at Poul Nyrup Rasmussen har kendt til sagen, og at hans eget ministerium, som Færøerne sagmæssigt hører under, var med til at lave den plan, der skulle friholde Den Danske Bank og overføre milliard-gælden til færingerne. Sådan må Berlingske Tidendes meddelelse tolkes.
Det er endnu en skamplet på Danmark. Det viser, at færingerne har haft mer end ret i deres vrede. Det forklarer, at selv statsministerens egne partifæller, de færøske socialdemokrater, med harme tager afstand fra Nyrup Rasmussen. Og det forklarer, at han ikke selv tør rejse til Færøerne. Han behandler Færøerne som sin egen personlige svinestald, hvor han kun på skrømt er optaget af velfærden.
Afsløringen i Berlingske Tidende burde føre til statsministerens omgående afgang. Han burde selv kunne indse det og trække sig i tide, så vi slipper for en lang og pinefuld udskubning som den, der nødvendigvis måtte ske med Poul Schlüter efter gulvtæppe-talen i Tamil-sagen.
Der er i øjeblikket en sagfører-undersøgelse i gang af hele Færø-sagen. Færingerne havde med rette krævet en dommer-undersøgelse som i tamil-sagen. men Nyrup Rasmussen ønskede sine grove fejl fejet ind under halmstrøelsen og ville derfor nøjes med sagførere.
Siden viste det sig, at en af de udpegede sagførere - og udpegningen er sket af Nyrup Rasmussens justitsminister - såmænd også førte sag for Den danske Bank, der er modpart til færingerne i bank-sagen. Nyrup Rasmussens nuværende justitsminister, Frank Jensen, prøvede at dække svineriet ved at vende strøelsen og hævde, at færingerne var underrettet om, at sagføreren ikke var så uvildig, som regeringen havde sagt. Den gik ikke for justitsministeren, der fik sig en næse af folketinget.
Det samme flertal uden om regeringen burde handle nu. De partier bør kræve Nyrup Rasmussens redegørelse i folketinget og stile mod at forlange hans afgang. Det er nok tvivlsomt, om modet rækker så langt. Hensynet til EU-folkeafstemningen i Danmark og det taktiske spil omkring et forestående folketingsvalg spiller formentlig en større rolle end hensyn til det pinte færøske folk.
Men man kan håbe, at der er mod og mandshjerte i partierne på begge sider af regeringen. Der mangler ny strøelse i den danske regering, der under det dårligst tænkelige lederskab, helt uden personlig alvor, længe har trængt til at blive skiftet ud.
© Poul Erik Søe 6. december 1997

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside