Et barn er født
Der er født et barn i nat. Der var ekstraudsendelse om det til morgen. Det blev en sød, lille pige, kunne studieværten heldigvis oplyse.
Indtil i dag har pigen været inde i sin mor, og den slags kan man ikke lave ekstraudsendelser på. Men hun har også været inde i et militært bæltekøretøj. Vandet gik to minutter før sygehuset, men de nåede ind i sikkerhed, til alt held for Falck-manden, kunne man forstå. For ham var det en førstegangs-fødsel.
Med min fornemmelse for navngivning vil jeg tro, pigen kommer til at hedde Smilla.
Nu bliver de fleste af verdens børn født uden bæltekøretøjer og lægehjælp, og det viser sig, at naturen er helt god til det. Men naturen havde vi næsten glemt, indtil den kom masende i går, som om den ville gøre opmærksom på sig selv. Snestorme og børn kommer, når det passer dem.
Vi havde hjemme hos os på højskolen gjort klar til at modtage 56 mennesker i går. De skulle være en uge hos os. Vi skulle tale om noget så sært som Livsglæde. Det var ugens emne.
Folk kunne selvsagt ikke nå frem. Og nu har snestormen lært dem mer om livsglæde, end vi nogensinde kunne have gjort på Lønne Højskole.
Livsglæde vil jo sige at være nærværende.
Hvis der er noget, der gør ondt i ens liv, en knude, man ikke kan komme forbi, en ondskab, man har mødt, en sorg, der bliver ved med at melde sig, så er man fraværende.
Det ved de andre også. De siger hele tiden: - Kom nu og vær med!
Sådan lever vi et moderne liv, fraværende fra det naturlige.
Nogen må hoppe ud fra en bro i elastik for i et glimt at slippe væk fra trygheden.
Andre tager på overlevelses-kursus.
Så kom sneen, og nu var det ikke leg. Virkeligheden var ikke fraværende som på et kursus. Der var ingen elastik i naturen. Alle måtte være nærværende for at klare den.
Ud på formiddagen fik vi at vide, at een i min kones familie var død i sneen på vej til arbejde. Det var alvor, det her. Den døde hørte til dem, der sætter en ære i ikke at være fraværende.
Journalisten Kirsten Boas oplevede nylig sneen ramme New York. Storbyen blev lammet. Alle talte om katastrofe og hadede den sne. Hun gik til gudstjeneste hos de sorte i Harlem. Hun blev ramt, da præsten indledte bønnen med ordene "Tak for sneen". Det guddommelige i tilværelsen er ikke kun sommer og sol. Der er ikke kun grund til at takke for medvind på cykelstierne.
Det er sært, at da sneen spærrede os inde i går, blev vi fraværende dér, hvor vi skulle have været hen - men samtidig blev vi nærværende, i vort eget liv - og for dem, der var i nød. Det er snestormens trolddom, at fravær skaber nærvær. Der var mere end een fødsel i nat. Også naturen blev født på ny. Naturen blev nærværende. Man blev selv nærværende. Og livsglæde er at være nærværende. Tak for sneen.
Poul Erik Søe Kommentar i Radio Syd 20. Februar 1996

Gengivelse af artikler fra enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside