En ralt
Slap af, venner! Højskolefolk ligner mer og mer skræmte mink, der flyttes fra moderen i for kraftig sommervarme. Nogle mink bliver stille og lægger sig til at dø, andre farer i pelsen på hinanden. Højskolefolk gør eget bur mindre ved at stille punkter op. Verden bliver så akademisk overskuelig, når den bliver til tal under hinanden.

Vi ved nu, at stort set den samlede højskole-verden faldt for et politisk fupnummer. Politikerne ville gerne af med Tvind. Det vil jeg også - væk med Tvind, de politiske oplysningsforbund og ishockey. Desværre synes Tvind, partioplyserne og de kolde idrætsfolk at være af en anden mening. Det er jo det, vi må se at få lavet om ved demokratiet, at ens modstandere kan dække sig under det og misbruge det, så man ikke kan slippe af med dem.

Det indså undervisningsminister Ole Vig Jensen, som skuede et glimt af guld og samtidig forholdt sig til den kristne skabelsestanke, anskuede menneskets frihed, befæstede den historiske bevidsthed, bidrog til samfundsdannelsen og udviklede det danske sprog: Imperium, koncern, særlov!

For at få særloven til at glide ned, måtte han påstå en masse bedragerier,
som fler og fler Tvindskoler nu bliver frifundet for. Det roderi, Ole Vig Jensen, påduttede Tvind-skolerne, viste sig at være et selvportræt.

For mig står Ole Vig Jensen tilbage uden ære og værdighed. Den slags kaldte vi i skolegården for en ralt. Og sådan står han selvforskyldt, pjaltet og laset, efter at have påført de frie skolers omdømme ubodelig skade.

Stillet sådan nærmer højskolerne sig på listesko og med bøjet ryg tilskuds-myndighederne med forslag om, hvordan man kan få styr på, hvem der skal have tilskud. Og Morten Kvist på Askov har evnet det ellers i frie skoler hidtil umulige - at opdele en bøjet ryg og to fremstrakte hænder i fem punkter, som straks er blevet teser.

Jeg vil nødig mistolkes. Jeg har skam sendt en bitte penge til Askovs indsamling og ser Morten Kvist som en ven. Men hvad skal dog de frie skoler i fællig med hans punkter, som i det højeste kunne være målsætning for en frimenighed eller en ganske god forklaring på manglende elevtilgang. Men som grundlag for statstilskud er punkterne helt ubrugelige. Teserne vil med sikkerhed kun ende som grundlag for yderligere magtmisbrug fra tilskuds-myndighedernes side.

Morten Kvist har søgt at finde den aller-aller-mindste fællesnævner for det, han kalder gode, danske folkehøjskoler. Nej, vi vil aldrig nøjes med mindre end højeste fællesnævner for alle frie skoler - at vi er frie både fra stat og åndstyranni.

For mig nærmer det sig hovmod, når Morten Kvist  i Højskolebladet 20.september 1996 ligefrem antyder, at hans fem punkter måske "finder vej ind i lovgivningen".

I stedet for at pludre frem og tilbage om Mortens lov, har jeg prøvet at tage ham på ordet og lavet den tilsynsattest, som undervisningsministeriet vil udarbejde på grundlag af en sådan lovgivning. For at det ikke skulle blive for højskole-fremmed, har jeg som læst brugt tilsynsattesten fra Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen, der i forvejen gæster de frie skoler:

 


TILSYNSATTEST          

Undervisningsministeriet                  
Departementet for holdningskontrol af frie skoler

Skemaet udfyldes ugentligt af skolens forstander
og medunderskrives af menighedsrådets formand

 


Generelle oplysninger:
Har skolen elever?  __Ja    __Nej.   
Ønsker skolen at modtage elever?  __Ja    __Nej.
Har forstander, lærere eller andre ansatte skrevet læserbreve i ugens løb?  __Nej.
Hvilket beløb har skolen senest fået tilbagebetalt efter uberettigede sigtelser? ________

Oplysninger vedrørende tilskudslovens tese 1:
Hvor ofte forholder skolens forstander og lærere sig til den kristne skabelsestanke som kulturel hovedhjørnesten og som kulturelt problem?
Flere gange dagligt ___  Morgen og aften ___  Søndag___ 
Mindst 1 gang ugentligt___
Forholder skolens forstander og lærere sig til andre religioners skabelsestanker   ___Nej
Har skolebestyrelsen forholdt sig til den kristne skabelsestanke i denne uge?  __Ja   __Nej
Er forstander og lærere enige i den kristne skabelsestanke?  ___Ja  ___Nej
(Navneliste over lærere, der er uenige i den kristne skabelsestanke, skal sendes særskilt til Undervisningsministeriets departement for holdningskontrol samt som genpart til Kirkeministeriet.)
Hvilket logo bruger skolen på sine ejendele, eksempelvis surfersejl:
Kors___  Halvmåne___  Dronning Margrethe___  Dannebrog___ 
Unionsflaget___

Oplysninger vedrørende tilskudslovens tese 2:
Hvordan har skolen i indeværende uge vedligeholdt og udviklet det danske sprog?
Fundet på nye ord?  ___Ja  ___Nej. Hvis ja, hvilke ord? ___________________________
Er følgende ord blevet brugt på højskolen i ugens løb, i undervisningen eller i kaffepauser?
___tese  ___trend  ___dialog  ___rigsrevision  ___imperium   ___koncern.
Har skolens bestyrelse nylig besluttet, hvilket af følgende navne der er mest dansk?
___A. Oehlenschlæger  ___Chr. Richardt  ___Ole Vig Jensen
___Holger Drachmann


Oplysninger vedrørende tilskudslovens tese 3:
Hvordan har skolen i ugens løb befæstet den historiske bevidsthed og bidraget til samfundsdannelsen? ___Spist dansk bøf  ___I foredrag modvirket uansvarlige krav om, at  politikere skal holde grundloven? ___Tilrettelagt elev-ekskursion til Brüssel?   ___Har skolens bestyrelse eller ansatte på noget tidspunkt ønsket de frie skolers forvaltning flyttet fra undervisningsministeriet til erhvervsministeriet eller justitsministeriet, så skolerne kunne blive fritaget for enhver anklage på lige fod med skibsværfter og skydende politifolk?

Oplysninger vedrørende tilskudslovens tese 4:
På hvilken måde har skolen i ugens løb vedligeholdt den danske sang?
Sunget  ___Ja  ___Nej. Limet sangbøger i ryggen? ___Ja  ___Nej.

Oplysninger vedrørende tilskudslovens tese 5:
Hvordan har skolen i ugens forløb forholdt sig til menneskets frihed som varig udfordring og problem?  Anskuet friheden? ___Ja  ___Nej. 
Sunget om den?  ___467  ___472
Krævet undervisningsministerens afgang? ___Nej.

© Poul Erik Søe Højskolebladet 1995

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside