EfterGudDannelse
Det er ærgerligt, at Gud ikke længere er i naturen. For i vores have har der været udsprungne krokus og hyacinter her i oktober. I gammel tid ville man have set Guds mening med det. Noget med vår-liv, der bryder gennem mørke-tidens lidelse. Noget med Jesus, der ude af pagt med naturens orden bliver til en midnatssol nede ved Middelhavet. Men Gud er uden for verden, siger de skriftkloge. Anemoner i november - det er bare ren ønskekoncert.
Vi har måttet vænne os til, at vi må vente alting i naturens uorden. 23 graders varme, en krokus og en hyacint i oktober fører ikke tanken hen på Gud, men på ozonlaget, atombombe-prøvesprængninger og plantegift.
Hvis man får andre tanker, trænger man til ny halm i træskoene. Vi er i en sær blanding af følelser. Man har lyst til at være ny med de nye, og samtidig vil man gerne have, at alt skal være, som det var engang.
Selvsagt er det os, der er noget galt med, ikke de lærde og da slet ikke magthaverne. Man står der med sin blå oktober-hyacint og tænker et øjeblik, at der er guddommelige kræfter, større end een selv.
Men den slags vrøvl skyldes jo, at jeg mangler oplysning.
Vi er et helt folk, der trænger til at komme på kursus.
Alt helbredes med kursus. Hvor Grundtvig taler om folkeoplysning, så er det på nudansk blevet til, at folket skal oplyses af dem, der er kloge. Tanken er den, at folk grundlæggende er dumme, men på et eller andet kursus vil de blive klogere. Ikke så kloge som de lærde og som magthaverne, selvsagt. Men noget, der ligner. Et helt folk skal efteruddannes. Det er sjælevandring i levende live. Man går ind ad den ene kursusdør og ud ad den anden, og det eneste, man husker, er det, alle kurser lægger mest vægt - at man får lært navnene på dem, man er på kursus sammen med. Ingen kan være sammen i oplysningens navn, uden at hele den første dag går med at kaste en bold fra den ene til den anden, mens man indlærer navnene. Ole - KAST - Vig - KAST - Jensen - KAST.
Der er oprettet centre for folkeoplysning, altså kontorer, som er midtpunktet for folkeoplysningen. Vi har også fået en direktør for folkeoplysningen.
Det kaldes ny halm i træskoene. Og det er en ny religion. Guddannelse. Eller måske tydeligere: EfterGudDannelse. Man kan ikke få penge udbetalt, hvis man ikke deltager i guddannelsen. Sådan tvang man også folk i kirke med bøder i gammel tid. Man prøvede at tvinge til tro, skole til tro. Sådan er det også med vor tids guddannelse. Målet er at guddanne os til ansvarsbevidste borgere eller unionsborgere, for det har vi da overhovedet ikke i os selv - det dér med ansvarsbevidstheden. Det gælder om at gribe bolden, sige navnet og så iøvrigt melde sig til den næste efterguddannelse.
Folkeoplysning er blevet til det, der i fjernsynet hedder oplysning til borgerne om samfundet eller på nudansk: OBS!. Den slags guddannelse ligger under Statens informationstjeneste. Altid får vi at vide, hvor dumme vi er. Der skal mindst to skuespillere, som regel komikere, til at fortælle os på film, at man slet ikke behøver at udfylde sin selvangivelse, for staten har alle tallene i forvejene. Man kan nøjes med at skrive under. Og det er et under, der nok er værd at lave film om.
Det, vi har glemt, er, at der er et liv før efteruddannelsen. Folkeoplysning betyder nemlig slet ikke oplysning til folket. 
Men derimod oplysning fra folket. Det er folket, der har den samlede viden.
Solen står med bonden op, sletikke med de lærde. Og når Grundtvig skriver sletikke, er det ikke for at få versefødderne til at gå i takt. Han mener det. Folke-oplysningen står op i det enkle liv, ikke i Statens Informationstjeneste, centret for folkeoplysning eller hos direktøren for folkeoplysning.
Solen står med bonden op. Der står ikke, at bonden står op ved solopgang. Nej, solen ligger og lurer lige under havoverfladen, venter og venter - står den bonde da ikke snart op? Jo, nu svinger bonden benene ud over sengekanten, og så står solen op.
Det, manden mener er, at oplysningen indledes hos bonden - for godt hundrede år siden var det danske folk bønder, i hvert fald fire ud af hver fem.
Modsat har guddannelsen og efterguddannelsen ført til, at vi er alle blevet almue igen. Ingen stoler på sig selv, men kun på den nyeste videnskabelige undersøgelse. Sovs var noget af det farligste for sundheden indtil i år. Så sagde videnskaben, at sovs lokker fler kartofler ned, så med eet var sovsen frigivet til folkelig æden. For tyve år siden var det kartoflerne, der var skadelige. Nu kan man ikke få noget bedre. Sukker feder, sagde videnskaben i to slægtled. Nu siger man det modsatte. Det, vi vidste om, at sukker feder, havde vi kun fra undersøgelser af rotter. Rotter kan omdanne sukker til fedt. Det kan mennesker ikke. Jamen, det er jo det, troen har vidst hele tiden: Mennesket er ingen rotte.

© Poul Erik Søe (Fra udsendelsen Ved dagens begyndelse i Danmarks Radio)

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside