Voldens vej har længste mil

Tone: Ingen har guldtårer fældet

Gud var gammel her i landet,
talte dansk som dagligsprog,
da fra vandet kom et andet
ord om Gud med blæk i bog.
Danskeren blev ej forskrækket,
men tog bare pænt mod blækket,
satte bogen i en krog.

Der har bogen stået siden,
pyntet pænt med gylden ryg,
rokket blev ej folkets viden,
som fra oldtid gjorde tryg.
Der var nyt i bogomslaget,
folk dog havde før opdaget
guddomstanken uden tryk.

Odin sad bag Valhals volde,
så med sorg på Danmarks strand,                          
fællesskaberne var golde,
myteblomsten mangled vand:
Hvis det folk skal vinde helsen,
må jeg sende båd med frelsen,
Valhals allermindste mand.

Væk fra Valhal sejled skuden,
Odins søn var vel ombord,
halmstrå byttet ud med puden,
og han lalled efter mor.
Bølgen ligned moders bryster,
og han savned Asgårds kyster.
Savn gør ikke sønnen stor.

Skibet strandede i Lønne,
sendt fra borg i vesterled,
sat i land midt i det grønne,
som enhver slags Jensen ved.
Danskerne gik ned og kigged,
hæved overrasket blikket -
drengen i sin tommel bed.

Odins søn fik flæsk og dramme
og et svedet brød med sild,
så han voksed med det samme
og blev vågen, varm og vild.
Han fik bad en gang om året
og en lusekam i håret,
så han vakte kvinders ild.

Konge-valg er danskens vane,
gammel skik fra hedenold,
ingen snak om arv og ane,
bedste mand får enevold.
Drengen valgte de til herre,
tænkte, det ku' være værre,
gav ham kongenavnet Skjold.

Derfra fik hver dansker agten,
derfra fik hver dansker mål:
barneblidhed hele magten,
krigsråb kvalt af barneskrål.
Den, der altid slår for panden,
for at kue ned den anden,
spytter i sin egen kål.

Danskere er ikke bedre
end de andre folk på jord,
de kan også hylde, hædre
magtens brug af vold og mord.
Men før magten topper tinden,
straks i Danmark vender vinden,
skib blir meldt med Skjold ombord.

Dansk er gladest ved det milde,
sådan sejrede kong Skjold.
Uret bødes med et gilde,
hånd i hånd gør vold på vold.
Hænder fremstrakt imod fjender
ender med at vinde venner,
tæmmer tampelysten trold.

Skjold fik givet Danmark retning,
drengeblidhed, børnesmil,
så på dansk er stærkest sætning:
voldens vej har længste mil.
Og da Skjold lå død i sengen,
bar de ham som førhen drengen
over strand - til sidste hvil.

Han blev lagt på Odins skude,
sat fra land med stavn mod vest.
Mens han vippede derude,
holdt de danske gravølsfest.
Drak til gudesønnens ære,
han, som dansker ville være,
skønt i Valhal der er bedst.

Mange bølger brød i stranden,
mange år blev lagt til år,
men fra syd en dag en anden
mand til dansker-kysten når.
Han har frygt for dansker-sindet,
er af rygter helt forblindet,
tror, de ham til plukfisk slår.

Odin har nok været gnaven,
danskerne så glade ud.
Manden var sendt ud af paven,
som sig regned selv for Gud.
Og i Sønderjyllands mave
steg han ud i Danmarks have,
sagde, han var sendt som bud.

Knap i land han åbned munden
til en gammel jydesvend:
- Hør mig, her er lykkestunden,
Gud har sendt sin søn som ven.
Gudesønnen kom til jorden,
I skal høre det i Norden.
Jyden svared: - Nu igen!

- Han kom nøgen her til jorden!
- Nu igen, sa' jyden kry.
- Jeg skal sige det i Norden,
først i hednings Hedeby.
Gud har skabt sin søn med omhu                                          
så han fødtes af en jomfru.
Jyden svared: - Den er ny!

Gud er gammel her i lunden,
sønnens tegn er Dannebrog,
går omkring som ord i munden,
gemmes væk som blæk i bog.
Dansken vidste som den første,
at den mindste er den største.
- Nu igen! er Danmarks sprog.

© Poul Erik Søe  8. september 1994

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside