Godt nytår 1983
Del af velkomsttale på Uldum Højskole 3. januar 1983, ti dage før folketingsvalget

Goddag, hallo, godaften, 
så er det nytår,
orkanen er over os -
vandet står helt op i Thisted by, 
og klokkeren i Ringe 
ringer ikke så ringe, 
for nu er det nytår.
Hovedvej 11 er spærret, 
tagstenene rasler ned, 

trætoppene er nede å si'e goddav til græsrødderne, 
fordi der skal være valg. 
Der er fare ved digerne, 
vandstanden stiger, 
men vi kan trygt gå videre 
uden å skifte kalender, 
for Erhard Jacobsen er draget i leding 

mod Vorherres venstreorientering 
i fjernsynets juleprædiken, 

Og nede i Afrika sidder negrene, siger fremskridtspartiet, 
med en trækprocent på nul 
og ryger store cigarer 
i biler, betalt af DANIDA.
Mimi er kørt i Stilling.
Anker har trukket sig selv op af vandet.
Dohrmann står allerede i kulturministeriets dør. 
Rio Bravo går over alle sine bredder 
på grund af orkanen. 
Kristeligt Folkeparti, 
der en gang sendte takken højere op til Vorherre, 
da de havde valgfremgang, 
er ved å få trukket en varm linje 
så de ka' komme af med takken osse denne gang.¨

Niels Helveg Petersen, 

hvis sidste rest af folkelighed 
er hentet på boldbanen, 

siger, at han går efter bolden, ikke efter manden – 
det er derfor, han si'er Schlüter. 
Sig navnet - Oma Margarine, 
orkanen hedder Schlüter, og 
en orkan :vender altid tilbage på trediedagen. 
Så hedder den Anker. 
Orkaner har ellers pigenavne, 

men denne gang skal der stemmes på mænd 
- hold kæft og sæt kryds. 
Hovedvej 11 er spærret i krydset, 

men begge blokkene har allerede fundet en omvej.

Vi har nået tredie januar uden en finanslov, 
afvænningskuren er allerede så småt igang 
i folket. 
Staten siges at være der endnu,
men der er ingen, der har kigget efter. 
Hvis ingen når frem og sætter kryds 
på grund af orkanen, 

får vi måske aldrig mer en finanslov. 
Alle bli'r hjemme på valgdagen, 
og næste morgen står folketinget tomt 
og bli'r lavet om til en svømmehal 
med liberale blå stålplader og røde buer. 
Dagen efter lyder kun dykkerklokken 
på Christiansborg. 
Staten er bortgået i deprimeret sindstilstand, 
Meddeler seks-radioavisen om morgenen. 
Den bortgåede var iført tre bind finanslov 
og tolv jobtilbud med gråt omslag. 

Eventuelle oplysninger om den bortgåede stat 
bedes givet til nærmeste politistation. 
Og går man så til den nærmeste politistation, 
så er den nedlagt, 
fordi staten, som er bortgået, 

ikke længere sender lønninger frem. 

Og politimester Våbenskjold i 26. lønningsklasse 
sår frø i sin have 
ved å stikke kniplen fem centimeter ned 

og jævne lidt ud bagefter med politivedtægten. 
DSB, den forsvundne stats baner, 

kører ikke på skinner. DSB - det standser bare.
Folket kommer ikke i folkeskolen mer.
De sidder ved hjemmecomputerne 

og plaffer damer ned i digital-fodgængerovergange, 
mens Tarzan svinger sig øverst i computeren 
for å ramme Jane med begge fødder ved landingen.
 
Pludselig er vi allesammen statsløse. 
- Jeg er osse gået over til folket, 
står der i annoncerne, ikke i Statstidende, 
for den kommer ikke, 

og den har iøvrigt aldrig bragt annoncer. 
Henne i Skolegade sidder fru Sørensen 
og venter på pensionen, 

men hun venter ikke forgæves, 
for folk hjælper hende. 
- Jeg har aldrig oplevet det før, ringer hun 
og siger til sin søn i Sønderjylland,
folk byder mig på mad og taler til mig,
men sønnen hører ikke efter, for nede i Sønderjylland
hører telefonvæsenet under staten,
som har tabt tråden.
Så indkalder de til kommunalbestyrelsesmøder
over hele landet,
og hver kommune laver sin egen finanslov.
Og de rige kommuner sender overskuddet
til de fattige kommuner.
Og når præsident Mitterrand kommer på statsbesøg,
så er der ingen til å ta’ imod ham.

- Jeg vil gerne tale med statsministeren,
siger Mitterrand og stamper grædende på fransk.
- Hvem af dem, si’er folk,
for vi har 300, een i hver kommune.
Og bare ved å høre ordet kommune
bli'r Mitterrand helt fransk i ho’det

og slår sig ned som købmand i Store Havelse.
Al forvirring hører op.
I Varde er de medlem af EF,
men det er de ikke i Esbjerg.
Hellerup står ret alene i NATO
sammen med Humlebæk og Fredensborg.
Folk handler pludselig i pagt med, hvad de mener.
I Kolding har de folkehær,
i Hjørring bondehær, og i Karup

bli’r luftvåbnet omdannet til et flyvende
hjemmeværn, som ta’r madammerne
med på søndagstur, fordi de har læst Erica Jong
og trænger til luft under vingerne.
Selvsagt går den slags ikke helt uden gnidninger.

Endnu den trettende januar er der
marxister og liberalister, som skændes om,
hvorvidt det er Karl Marx eller Grundtvig.
der har afskaffet staten.
Men de ta'r helt fejl,
for staten har afskaffet sig selv.
Den er ta’et til grisefest på Mallorca.

På statens regning selvfølgelig.
Og ved næste kommunevalg

afskaffer de osse lisså stille kommunerne.
Borgmestrene går hjem
og ser Jul i Gammelby på video,
mens borgerne synger "Vi driller dem "
ude på gaderne.

Folket kalder afskaffelsen af staten
og kommunerne for nedskæringer.

Kun Nordisk Råd går lov til å leve.
Alle glemmer rådet i farten,

og da no’en kommer i tanker om Nordisk Råd,
la’r man rådet leve,
og hvert år henstiller Nordisk Råd
til staten snart at gøre noget ved sagerne.
Men det sker der ikke mere ved, end der gjorde før.
I det nye samfund

efter finanslovens afskaffelse
ansætter de offentligt ansatte sig selv.
De arbejdsløse styrer
arbejdsløshedskasserne,
de er jo de nærmeste til det.
Og ingen fortæller leasing-kontorerne,
at statsskatten er ophævet,
så alt bliver leaset ud og trukket fra,
men det har bare ingen virkning på skatterne,
for folk hjælper hinanden.
Pioner-soldaterne bygger Storebæltsbro,

og dronningen bliver Preben Møller Hansens
næstformand i sømandsforbundet
som en hilsen til søens folk.
Og om aftenen sidder de allesammen
på værtshusene og drikker finanslovssjusser,
een del selvstyre, een del nedskæring,
og een del pensionsskat,
altsammen overdrysset med let hakket Hurtigkarl og
braiserede gamle folketingsdagsordener.
Godt nytår, si’er de til hinanden.
Og det ka’ de jo ha’ ret i.

© Poul Erik SøeDel af velkomsttale på Uldum Højskole 3. januar 1983, ti dage før folketingsvalget

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside