Spies og co.
slår Grundtvig

I ugen, der gik, havde jeg to samtaler samme dag om højskole og ferie. Den ene med inspektøren for folkehøjskolerne, Vilhelm Nielsen. Den anden med Søndags-Aktuelts redaktion.

Inspektøren spurgte venligt, men bekymret til timetallet på højskolernes korte ophold. Redaktøren fortalte begejstret om danskernes hele nye ferieuge fra 1981 og spurgte til højskolernes muligheder i den sammenhæng.

Begges ærinde er i orden. Det er rigtigt, at en ferieuge mere vil øge danskerens mulighed for at standse op og spørge til tilværelsens indhold. Det er det, vi har højskoler til. Og det er lige så rigtigt, at bliver korte ophold på højskole til lejrskole eller ferieby, så er der ingen grund til at tage på højskole. Men timetallet handler det nu ikke om. Det er en afsmitning fra undervisningssystemet, som højskolerne burde stå udenfor, men som de er ved at kvæles i.

Det er kun få år endnu, højskolerne vil kunne tilbyde indhold og mening til folk på ferie. Højskolerne vil i løbet af et årti være væk i deres nuværende form. Og det gælder først og fremmest de korte ophold, som oprindelig sprang af højskolernes nød, men som på kort tid er blevet en væsentlig del af voksenverdenens mulighed for at bryde dagligdagens ensretning og på ny stå med livet uprøvet, så tilværelsen kan begynde forfra.

Under det uskyldige navn "nedskæring" føres der politisk krig mod højskolerne i disse år. For enden af den krig ligger en højskole, der efter 140 års forløb er tvunget til at glide ind i undervisningssystemet og holde op med at være fri skole.

År for år er der skåret i højskolernes frihed. Først tog Venstre, konservative og radikale højskoleloven væk under skolerne. Den eneste originale skoleide, som er fostret i danske hjernevindinger, har i dag ingen selvstændig lovgivning. Folkehøjskolerne styres sammen med fagskoler og skoler med undervisningssystemets prøver.

Dernæst blev folkehøjskolerne i undervisningsministeriet lagt ind under samme ledelse som system-skolerne. Og i disse år fjernes så det økonomiske grundlag for højskolerne.

Hensigten er klar. Om to-tre år er folkehøjskolerne i Danmark så udpinte, at de med kyshånd vil tage imod et tilbud fra undervisningssystemet om at virkeliggøre det 11. og 12. skoleår med eksamenskrav, lovbundne undervisningsemner og ministeriel kontrol.

Ingen vil tro det. Men sådan er det gået ungdoms- og efterskoler. Og sådan er den skjulte politiske hensigt, når det gælder folkehøjskolerne. Hverken lovbrud eller løftebrud har hindret politikerne i hurtigt at nå det fordækte mål.

Folkehøjskolerne er engang først i 80'erne til salg for en slik. Og der er næsten ingen tilbage til at værne traditionerne. Der er på syv år sket 71 skift i forstander-stillingerne. Det siger meget om folkehøjskolernes vilkår. Det er endnu tydeligere, at skiftene sker så hurtigt, at få når at være i den frie skoles tradition så længe, at de kan stille noget op mod 80'ernes politiske stormløb mod højskolernes frihed.

Fortsætter den politiske sejrsgang hen over folkehøjskolernes plæner, ligger den eneste særegne skolearv i Danmark brak før midten af 80'erne.

Den højskole, jeg arbejder på, har haft fuldt hus sommer og vinter gennem tre år. 2000 mennesker går gennem den årligt. Hvis en højskole under så gode vilkår ikke blomstrer, så er det fordi politikerne gnaver i rødderne.

Inden midten af 80'erne sætter undervisningssystemet sig på højskolerne. Så vil de køre som det øvrige undervisningssystem, have opbevaringen af unge som opgave og ikke andet.

Og de vil køre som folkeskolerne, undervise som folkeskolerne og holde ferie som folkeskolerne. Så er det slut med at være tilbud til de mange, der ville give en forlænget ferie indhold ved at tage på højskole. 30.000 gør det hvert år. Der kommer stadig flere. Men det bliver standset. Et bredt flertal i folketinget foretrækker Spies og Tjæreborg for Grundtvig. Ferie er et sært ord. Egentlig betyder ordet ferie "religiøse festdage". Det vil sige frie dage, hvor festen mødes med livets alvor. Det samme kan siges om højskolen. Enhver kan da se, at den slags må forbydes i en fart.

Ó Poul Erik Søe – Kommentar i Søndags-Aktuelt 8. marts 1981

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside