Højskolen og politikerne
Bertel Haarder er så ny i politik, at han ikke regner med andres hukommelse.

Men til trods for nok så mange efterretninger om nuværende politikeres strålende fortid i højskolen, så er det afgørende, at der er tale om fortid. Venstre, konservative og radikale har over for højskolen en særlig pligt, der springer af seneste højskolelov. Arnfred i Askov sagde dengang om loven, at den kunne blive højskolens død.

Venstre, konservative og radikale, som da var i regering, forsikrede, at højskolens vilkår ikke ville blive forringet, selvom den egentlige højskolelov forsvandt.

I et forsøg på at skære lovtallet kunstigt ned blev højskolen smækket sammen med andre skoleformer.

Sammensmækningen har senere - hvad der ikke er de øvrige skoleformers, men politikernes skyld - medført stadig forringelse.

Tydeligst er det med hensyn til elev-støtten. Et stigende elev-antal har blot medført, at flere må dele samme støtte. Kun i kraft af efterskolernes velvilje - og deres styrke efter at have tilnærmet sig undervisningssystemet bl.a. med prøver - klarer højskolen sig igennem med elev-støtten i indeværende år.

Det, der sker i disse år, er en fortsættelse af, hvad Arnfred advarede imod. Den frie højskole går på krykker og vil være til salg for en eksamensordning, når tilhængerne af det tolvte-trettende skoleår får magt påny.

Jeg har ingen mistillid til politikerne med højskolebaggrund, men ville ønske, at baggrunden rykkede i forgrunden. Bertel Haarder, der ikke personligt har ansvaret for hændelserne ved seneste lovs gennemførelse, men som åbenbart påtager sig et parti-ansvar, kan let overtyde mig om, at der er alvor i ordene, ved følgende handlinger:

1. Uanset Marienborg-aftalerne rykkes løfte-bevillingerne til elev-støtte frem til indeværende finansår.

2. Venstre kræver, at der i statsministerens åbningstale til oktober er indeholdt et løfte om i det ny folketingsår påny at give landet en selvstændig højskole-lov.

'3. Det nuværende administrativt fastsatte loft over ekstraordinære vedligeholdelses-bevillinger på 400.000 kr. fordobles. Mod ekstraordinære bevillinger på 8 procent af det ansøgte i øjeblikket, udvides rammen til 20 procent i forhold til indeværende finansår. Bevillingerne gives fortrinsvis til skoler, der er i klemme på grund af de bevillings-vilkår, der knytter sig til forskelsværdien.

4. Lærertimetallets nedskæring til 85 pr. årselev ophæves.

For fuldstændighedens skyld skal jeg nævne, at Bertel Haarder ikke er alsidigt oplyst om arbejdslediges højskoleophold. Det sker i mængder af tilfælde, at unge med støtte efter bistandsloven kommer på skolerne med "opholdet betalt" efter fradrag af stats- og kommunestøtte, og bistandskontorerne sender dem så »lommepenge«. Jeg kan påvise, at denne løsning i tilfælde efter tilfælde er billigere for kommunerne end at have de unge gående hjemme efter bistandslovens regler.

Jeg tror ikke - som foreslået af Haarder, at højskolerne skal ændre landets love om ledighed. Det er en politiker-sag. Haarder kunne for eksempel foreslå, at arbejdsløshedskasserne blev overtaget af staten i stedet for at ligge hos fagforeningerne. Sådan har de vesttyske socialdemokrater gjort. Og vore egne socialdemokrater, der i hvert fald i programmet ønsker statens overtagelse af forsikringsvæsenet, skulle vel ikke have andre tanker, når det drejer sig om forsikring af arbejdsløse.

Poul Erik Søe Højskolebladet 29. Juni 1979

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside