SV-forlig som prøvesten
for SV-regering?

DET RADIKALE VENSTRE kommer næppe selv til at sætte arvefølgen efter Hilmar Baunsgaard. Sensommerens hændelser kan udpege Venstres Poul Hartling til Baunsgaards universal-arving helt uden om Middelfart-kredsen.

Hvis nemlig Hartling i år tør, hvad han i fjor fik mod til for sent, kan han på grund af Folketingets øjeblikkelige sammensætning tilrane sig Det radikale Venstres historiske stilling i dansk politik og videreføre Bertel Dahlgaards og Jørgen Jørgensens ideer om ”det samarbejdende folkestyre”.

l fjor ville Hartling i sidste time lave tokantet forlig med socialdemokraterne, men det lykkedes ham ikke da at skubbe September-forligets tre små partier ud. I år kan han gøre det tokantede til et vilkår for forlig.

Et sådant Venstre-skridt vil ikke længere virke kupagtigt, hvad sommerens mange tilkendegivelser om SV-samarbejde i Venstres presse er udtryk for. Også for Hartling selv vil der være en lige linje fra hans brud med Erik Eriksens VK-politik, over Svanninge-talen, samarbejdet med de radikale i VKR-regeringen, Septemberforliget frem til et tokantet SV-forlig nu og senere regeringsfællesskab mellem socialdemokrater og Venstre-folk.

HISTORISK SET høster Venstre nu frø af den sæd, som partiets oprørske højskole folk, Liberal Debat og senere Liberalt Centrum såede. Hartling er endda så skråsikker i sin nye linje, at det ikke længere kalder på munterhed, når Venstres åbning til venstre i tingsalen sker netop under den leder, der som gruppesekretær under Erik Eriksen skrev navnet Poul Hartling under afvisningen af de oprørske højskolefolks nej til VK-politik.

I hvert fald i første omgang tyder intet på, at Venstres omkostninger ved et mer entydigt samvirke med Socialdemokratiet vil være store. Viljen er til stede i vælgerfolket. Kun i gruppen og parti-apparatets lukkede kredsløb findes endnu rester af Venstres mørke år fra midten af halvtredserne og et tiår frem.

Et SV-forlig som prøvesten for et senere mere tæt samarbejde mellem de to største partier fører heller ikke til skranten i Socialdemokratiet. Regeringspartiet har til nu haft svært ved at komme fri af den tredje revle - 30 procents andel af stemmerne - og ud på det åbne vælgerhav. Men som Venstre vil socialdemokraterne høste fordel af den stabilitet - eller det indtryk af stabilitet, som springer af de to største partiers snævrere fællesskab.

Fri af det ustandselige sammenskraberi af skiftende partier for at samle flertal vil Socialdemokratiet i fællig med Venstre hurtigt komme til at stå som det egentlige modtræk til Fremskridtspartiet. Det bliver Glistrup, der kommer til at betale mest, hvis Anker Jørgensen og Poul Hartling giver hinanden håndslag.

MEN FOR DET radikale Venstre i efterkrigsrollen som mægler er et egentligt SV-samvirke også dræbende. Hartlings liberalisme forløser da, hvad der i årevis har været den store radikale længsel. Det vil uundgåeligt føre til ny radikal afvandring mod Venstre, nøjagtig som fler og fler af de gamle centrumsliberalister nu atter har fodslag med Venstre. Tilbage vil være et egentligt radikalt parti med pligt til radikalisme. Det vil partiet en dag være Hartling tak skyldig for.

Med sikkerhed fejer SV-samarbejde i snæver form Centrums-demokraterne ind under tæppet, hvor de havner alligevel, hvorimod Kristeligt Folkeparti efter mit skøn desværre vel har udsigt til på grund af konservativ afmagt at samle de få højrekræfter op. som endnu skjuler sig under Venstre-navnet. Måske er det med tanke på de mange usikre kort utidigt allerede nu at minde Jens Møller om, at han på sit landsmøde da skal huske at sende takken til Hartling og ikke som sidst ”højere op”.

INDEN VI NÅR så langt, skal vi igennem mange råb for og imod udskrivelse af valg. Men det er en gold krig. Der kan ikke holdes valg i Danmark længe endnu. Statsministeren har så at sige mistet sin nøglestilling med ret til at udskrive valg i utide. Den nøgle er lånt ud til dansk retsvæsen. Så længe Glistrup er under anklage, så længe dom om frikendelse eller straf ikke er faldet, har det ingen mening at snakke om valg. For valget fører da ikke til ændringer, fordi manglen på dom hindrer selv det formelle samspil med Glistrup.

© Poul Erik Søe – Kommentar i dagbladet Information 2. august 1976.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside