Selvtægt for selvtægt,
når lov må brydes

Christiania og lovgivernes selvtægt i Tune Lufthavn
Tanken om loven som skaber af en fri ramme om den enkeltes liv er fyldt med modsætninger, men ikke mindre rigtig af den grund. Kravet om, at vi, der vil værne Christiania, alene må bruge lovlige midler, må agtes, hvis vi på samme tid vil kunne opretholde sigtelsen mod Glistrup for at have brudt loven.

Lov er lov - også i Christiania. Og det er ingen svær regel for indbyggerne, for de er på stedet efter lovlig overenskomst med skiftende regeringer.

1. april skal Christiania ryddes, og indtil et flertal i folketinget mener noget andet, er det lov. Christiania-striden drejer sig for mig ikke om, hvordan man snedigst og med størst folketække bryder en lov. Sagen handler om at overtyde folket og folketinget om, at en forlænget frist er det rimelige.

Det er barnligt at gå videre med snakken om Christiania, som om sagens kerne er nogle kraft-regninger der ikke er betalt. Også selvom Christiania dermed bliver det spejl, hvor vi ser det øvrige samfunds fejl. Dobbelt-moralen ses tydeligt, for kraft-regningerne til Christiania overskygger langt den kendsgerning, at hver tiende dansker pantes i skat, og at 50.000 aldrig nåede at få betalt den tvungne opsparing, før den blev ophævet.

Det væsentlige er, at samfundet i Christiania om kort tid møder en ny selvtægt-sag, nemlig den dag, da indbyggerne ikke vil flytte.

Det svære på aprilsnarrenes dag bliver, at lovgiverne ikke har et entydigt forhold til selvtægt. Christiania kan med føje henvise til, at samfundet selv har anvendt selvtægt, og at ingen er blevet draget til ansvar for denne selvtægt.

Der er ingen ny lærdom at hente i det sammenstød, som kan ventes mellem christianitter og politiet. Men vi kunne lægge en alen til vor demokratiske vækst, hvis opgøret om selvtægt og lovgivning blev tydeliggjort.

Tydeliggørelsen ville komme i det øjeblik, da christianitterne - efter at være blevet smidt på porten af politiet —drog til Roskilde-egnen for at besætte Tune Lufthavn i den hensigt at gøre arealet og bygningerne her til en ny fristad.

Tune-lufthavnens huse og arealer er rejst som følge af selvtægt. Her er det samfundet, der har taget sig selv til rette uden om loven og uden om egnens folk. Ingen politiker i regering, folketing eller kommunalråd er i tvivl om, at der er øvet selvtægt i Tune. Ombudsmanden ved det. Hver dommer og hver politimand ved det.

Alligevel fejer fyrtårnets lys hver aften hen over banerne i Tune. Alligevel starter og lander flyene hver dag som en udfordring til det synspunkt, at love skal holdes.

I sagen om Tune Lufthavn er det »endt« med, at lovgiverne ser gennem fingre med selvtægten. Det er selvsagt nemmere at gøre, når man på samme tid både giver love og skal sikre lovene overholdt. Kun Køges afdøde politimester og folketingsmand Vagn Bro kunne finde på at melde sig selv til politiet.

Selvtægt for selvtægt, når lov skal brydes. Det kunne være Christianias svar til lovgiverne. Det er måske svært at forstå, så længe det bare er en tanke på papiret, men første aften, når Solvognens teater-gruppe laver lys-show fra fyrtårnet i Tune, vil klarheden øges i folket. Husk at betale lysregningen.

© Poul Erik Søe i dagbladet Aktuelt 19. december 1975

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside