Demokrati
er et forsøg
Demokrati er mere end noget andet ideen om, at der er noget værdifuldt i det, andre siger.

Det er et stærkt udgangspunkt, for så er demokrati som en selvfølge også ideen om, at ens egne meninger er noget værd - for andre.

Demokrati er ideen om lige værd, lige ret og lige pligt. Det er at satse højt, for sådan ser hverdagen ikke ud i noget samfund – heller ikke de samfund, der kalder sig demokratiske.

Men er det så tosset, at den bærende idé i et fællesskab hele tiden sætter os alle højere, end vi hver for sig hele siden kan leve op til?

Dermed er ideen om demokrati udformet som et krav til de mange og til os selv. Den er et forsøg, et håb og et mål. Men den er ikke en grydefærdig moral-lære, en paradis-drøm eller en frelsende religion.

Fra krise til krise
Selv lægger jeg vægt på, at demokrati er et forsøg. Gennem årtusinder er den ene idé efter den anden blevet afprøvet. Kun ganske få har holdt til daglig brug. Nu er det blevet demokratiets tur.

For os er der sket det særegne, at vi er blevet sat i et folk netop i de dage, da ideen om demokrati er til afprøvning. Det er en del af de forpligtende, historiske omstændigheder ved vort liv. Derfor skal vi heller ikke tage det så nøje, om demokratiet går fra krise til krise, fordi vi er hårdhændede under afprøvningen. Ideen er kun levedygtig, hvis den tåler de voldsomste belastninger.

Demokrati er ikke bare det folkekære navn på vor indretning af politik ud fra den grundlæggende tanke, at folket skal styre. Kært navn har mange børn. Og demokrati er et afkomsrigt navn.

Nutidigt tales der med iver om nogle af børnene, "nærdemokrati", "økonomisk demokrati", "demokratiske skoler" og "demokratiske ægteskaber".

Nærdemokrati
Talen om nærdemokrati - eller medvær - blev alvorlig, netop da afstanden mellem folkevalgt og vælger med vilje var blevet gjort større. Kommune-reformen med dens storkommuner og storamter har fremkaldt modstrømninger, som vil fremme det nære demokrati -altså øget selvstyre over egne sager.

For øjeblikket går disse strømninger for størstedelen uden om partierne. De er egentligt folkelige, fordi de gror på tværs af partier og organisationer. Hundred er af borgerforeninger, lokalråd og aktivgrupper skyder frem for at genvinde det selvstyre-land, der blev tabt ved sammenlægningen af kommunerne.

Medvær og fravær
Økonomisk demokrati drejer sig om dit og mit medvær på arbejdspladsen. "Demokratisk set" burde det nok være os selv, der først og fremmest afgjorde, hvordan det medvær skulle udformes. Politikerne og toporganisationerne burde glimre ved deres fravær.

I stedet er alle forslag om økonomisk demokrati kommet "fra oven". De er opfundet af partier og organisationer. Det er i et nutidigt, demokratisk Danmark blevet en mere og mere almindelig vej. Skulle nærdemokratiet tages alvorligt i forbindelse med økonomisk demokrati, var der knap så meget at gøre for politikerne. Tænk, hvis de tog nærdemokratiet alvorligt og sagde, at det måtte virksomhedernes ledere og ansatte virkelig selv finde ud af.

Så kunne folketinget nøjes med at lave en rammelov, der fastsatte bund og loft for økonomisk demokrati. Og inden for den ramme fik så alle landets arbejdspladser lov til at gøre forsøg med netop den eller de former for økonomisk demokrati, de foretrækker.

Nogle ville vælge Arbejdsgiverforeningens udgave - andre LO's. Nogle ville snuppe SF-tankerne, andre de radikales. Og vi fik da ideerne afprøvet, tilslebet og tildannet i det praktiske liv.

Gennem en forsøgsperiode på 10-15 år ville der af praktisk hverdagsslid på de mange forslag, der er kommet, og de mange, som arbejdspladserne selv vil få, fremstå tre-fire brugelige, godtagne fremgangsmåder. Vi ville få økonomisk demokrati, der lugtede af værksted og ikke af kontor.

Slid på ordet "demokrati"
"Demokratiske skoler" er det tredje af de nutidige emner. Ordet demokrati blev gennem tresserne så nedslidt af brug i mange skoler, at mange ikke kunne holde ud at høre det mere. Men tilbage er dog blevet en erkendelse af, at i en skole er det ikke nok at få tingene gjort hurtigt og effektivt. Det vigtigste er, at tingene gøres sådan, at der læres gennem udførelsen. Derfor er det sidste ord om skoledemokrati ikke sagt med tresserne.

Men de, der ivrer mod den "megen demokrati", har dog på en række andre områder fat i en ende, der ikke bør hænge og slaske for vinden. Det er utvivlsomt rigtigt, at vi må gøre op med os selv, hvor ideen om demokrati er bæredygtig, og hvor vi slider på ordet og begrebet demokratisk til skade for demokratiet selv.

Demokratisk fyrretræ
Det er ikke demokratisk at dele karameller lige - det er kammeratligt eller "broderligt". Man kan vanskeligt bruge ordet demokrati om et ægteskab, men derimod med rimelighed tale om lighed, samarbejde og fællesskab.

I trediverne var der folk, som talte om "demokratiske møbler", nemlig stole og borde lavet af "demokratisk fyrretræ". Meningen er god nok, men hverken eg eller teak er udemokratiske træsorter. De gode egenskaber ved fyrretræ er, at det er billigt, nemt at forarbejde og ikke ved sit udseende giver sig ud for at være andet, end det er.

Det er udsagn om "demokratisk fyrretræ", der har ført tankegangen frem til en demokratisk ideologi - demokratisme. Men spegepølsen er ikke mere demokratisk end laksemaden. Den er blot billigere, enklere. I forrige århundrede var laks en så almindelig fisk på Bornholm, at den var hverdagsmad flere gange om ugen også hos fattigfolk. Der stod i karlenes fæstebreve, at der også skulle bydes på andet! Men vi ville undre os i dag, om man dengang havde sat stemplet "demokratisk" på laksen.

Nyttig krise
Demokratiets, folkestyrets øjeblikkelige krise lige nu gør derfor sikkert nytte udover sin skadelighed. Vi får gjort op med vanebrugen af ordet demokrati. Vi tvinges til at tænke over, hvad demokrati er, og hvad vi vil bruge demokrati til. Ingen skal forsværge, at det engang får en så udvidet mening, at det også kan bruges om ægteskaber og spegepølse. Men lige nu er vi ikke kommet længere, end at vi møjsommeligt er ved at file det politiske demokrati til.

I politik er demokrati gennem et århundrede altid blevet oversat ved folkestyre. Nu er de to ord ved at løbe fra hinanden. Demokrati fortsætter ud ad det spor, hvor ordets indhold også skal dække den del af hverdagen, som ikke er egentlig politisk. Folkestyre derimod brænder sig i disse år stærkere og stærkere fast som udtryk for en styreform, der tilsikrer folkelig indflydelse på politik også uden om partier og organisationer.

Stadig bevægelse
På en udfordrende måde får nutidens debat om demokrati og folkestyre dermed en samklang med de store omvæltningstider i tidligere århundreder. Ordet folkelig i sin sammenhæng med demokrati bliver genindsat på sin hædersplads i politik.

For slægtleddene forud for os ligger ordet folkelig som et fjeld i landskabet. De kender fjeldet, hver sti og hver kløft. I en nutid, der søgende vil forny demokratiets indhold og gøre ideerne til hverdag, er fjeldet ukendt, uberørt af menneskemund.

Det dramatiske ved vor egen tid er, at det folkelige ikke længer vil nøjes med at være sange, skoler, menigheder og foreninger. Det nyfolkelige spirer netop frem, hvor før partier og organisationer havde eneret – i politik.

Den, der gav ordet folkelig dets særegne danske mening, Grundtvig, må have forudset, at det en dag kunne blive svaret på vor stræben efter at give demokrati et nyt og bredere indhold. Ellers havde han vel ikke sagt, at loven for folkelivet - som alt liv - er stadig bevægelse.

Vi er ikke færdige med demokratiet. Vi bevæger os stadig - hen mod demokrati.

© Poul Erik Søe I "Ideologi og statsformer", udgivet af Danmarks Radio 1975, Undervisningsafdelingen, i sammenhæng med TV-udsendelser for 8. – 10. skoleår, gymnasiet og HF.

Litteraturliste
"Hvad er demokrati?". Hal Koch. 3. udg., Uglebog, Gyldendal 1970.
"Demokratisme. En kritik". Søren Krarup. Gyldendal 1963.
"Fædreland og folkestyre. En kritik af Danmarks nyere historie". Søren Krarup. Gyldendal 1974.
"Politik på vrangen". Poul Møller. Stig Vendelkærs Forlag 1974.
"Den herskende klasse. En kritisk analyse af social udbytning og midlerne imod den". Jørgen S. Dich. Borgen 1973.

Enmandsavisens forside