På bog med omverdenen

I en verden, hvor kommunikation er magt, kan det lille Karises 1500 indbyggere let fristes til at hævde eget værd.

Byen, der selvsagt har endnu færre telefoner end indbyggere, er så vigtig for omverdenen, at der må ikke færre end fem telefonbøger til at fortælle om forbindelserne til Karise.

Tit føler vi, at omverdenen laver numre med os for at smigre os. Vi må være ikke så lidt mere værd end andre, når vi er med i og modtager telefonbøger fra KTAS, Fakse, Køge, Haslev og Store Heddinge. En stor svensk skov er fældet alene for at få Karise-borgerne på tryk tilstrækkeligt mange gange.

En så omsværmet by må selvsagt lægge vægt på, at det er den rette mand eller kvinde, der taler vor sag i »Kjøbenhavns Telefon Aktieselskabs Abonnenters Repræsentantskab«.

Jeg ved ikke, hvem det er.

KTAS gider heller ikke fortælle mig det. Jeg har fået tilsendt en stemmeseddel, så jeg kan være med til at udpege det nye repræsentantskab. Men KTAS fortæller ikke, hvem der er valgt nu - eller hvem der er nyopstillet. Det kan jeg kigge i telefonbogen efter...

Og hvis jeg vil opstille en ny, fordi jeg måske er utilfreds med den, der er valgt nu, men som jeg altså ikke kender, så mener selskabet, at jeg passende kan ringe op til den, jeg er utilfreds med. for at få at vide, hvordan jeg opstiller en anden.

Det er mer end direkte demokrati, ja, det kan næsten kaldes intim demokrati.

Jeg mindes ikke at have set mage til ufolkelighed som den, KTAS byder os. Den er imod al god sæd i dette land. Med sin valgmåde og oplysningsform fremmer KTAS med sikkerhed kun eet standpunkt, nemlig at fler og fler bliver tilhænger at statens overtagelse af telefonselskaberne.

Og det er en mager udsigt, for så får vi nok en telefonbog til.

© Poul Erik Søe i Dagbladet Roskilde og Køge 25. september 1974

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside