Forkætret fredag
en opmuntring
for folkestyret

Fordi scenerne skifter rapt på tinge lige nu, er der ingen grund til at vrænge lagkage-revy eller teater efter de medvirkende.

Der har sandt nok været anledning til mangt et smørret grin hos den, der ikke triller politiske dritler til daglig.

Men da jeg ikke deler nuets brug af "teater" og "revy" som skældsord, har jeg sagligt sat mig for at finde frem til, hvor folketinget dog kan have lært revy-kunsten så grundigt.

Det kan kun være i radiorådet, som i årevis har været prøvesal for den forestilling, folketinget fremførte fredag. De tingfolk, der stadig blues over ugens hændelser, bør huske, at sådan er hverdagens vilkår i Danmarks Radio under partiernes radioråd.

Men modsat oplevelserne med radiorådet var den forkætrede fredag i folketinget dog opmuntrende for folkestyret. Man kan næsten ikke forlange mer.

Seks partier var samlet om et stort forlig, og det syvende trådte frem med mådehold i munden på talerstolen og i benene under afstemningen. Det er ikke folkestyre-krise.

Parti-disciplinen blev brudt i et af partierne og førte til åben drøftelse omkring et andet. Det er ikke et varsel om fører-vælde.

Års kritik af, at drøftelserne i tingsalen ikke påvirker de valgtes meninger, blev gjort til skamme. Her skiftede folkevalgte standpunkt for åbent tæppe, påvirket af ordene fra talerstolen. Også det gør fredagen til en glædens dag, om man nu er enig med de fire eller ej.

Det er ikke fredagens hændelser, men hykleriet omkring dem, der nu skader folkestyret.

Så længe Glistrup vildførte partierne ad højre til, kunne han bruges. Men da han sammen med salens venstre side stemte ja til en kendsgerning uden ideologisk indhold, stod der pludselig Sibirien i øjnene på heltene fra store bededag.

Glemt var også VKR-regeringens tilblivelse, da VKR fremkaldte valg sammen med venstresocialisterne og blandt dem den senere kommunist Hanne Reintoft. Glistrup har gået i en god skole, når det gælder at fælde regeringer.

Det altafgørende - dengang som i fredagens afstemning - er, at der ikke var gået forhandling forud mellem de modstående partier om enighed ved afstemningen.

Videre jubles der over det forlydende, at Anker Jørgensen truede med at gå for at holde sine fæller samlet. Men det forties, at Hilmar Baunsgaard brugte samme kit i den regering, han var statsminister for. Ingen er for gode - og færre gode nok. Altså som folk er flest.

- Og så er der hjernen bag landbrugets mælke-strejke først i tresserne, Venstres Arne Christiansen. Nu blev han så malke-ivrig, at han ikke kunne nøjes med præstens egne køer. Han kan dog med føje hævde, at han har lært den politiske andelstanke hos Krag og Baunsgaard, da de to for en halv snes år siden blev set med sugekopper blandt Venstres stamkvæg. Ingen er for gode - og færre gode nok.

Men bedre bliver de endnu engang, når Hartling alligevel udskriver valg i sin "trontale" på tirsdag. Det kan ingen fortænke ham i og kun angst for vælger-dommen over Arne Christiansens forsøg på rov i brødres vrimmel hindre. Den politiske styring har lidt længe nok under håndmalkning og løsdrift.

© Poul Erik Søe Dagbladet Aktuelt 28. september 1974

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside