Det er så farligt at følges ad
Radioen genudsendte søndag Niels Peter Juel Larsens afslørende program om lejlighedssange fra barnedåb til sølvbryllup. Mikrofonen fulgte folk til visedigteren, rimsmeden, som fik lidt at vide om festens midtpunkt, fødestedet, evnen til at luge i haven, rejser sydpå og graden af kærlighed og forståelse. Det blev der "vers" ud af.

Senere blev de mennesker, som sangene hyldede, spurgt ud af Niels Peter Juel Larsen. Det blev der fremragende radio ud af. Virkeligheden var stærkere end versene.

Det mindede mig om, at jeg nylig ved et bryllup sad med en lejlighedssang, der i hvert fald forsøgte at nærme sig virkeligheden. Den er ikke bedre end så mange andre. Melodien er den velkendte, men der er noget galt mod slutningen, hvor det modsat originalen er sidste linje, der skal gentages. Virkemidlerne er de gamle. Stilen er lejlighedssangenes. Men den er måske knap så løgnagtig.

Her er den i aftryk, så Kariserierne for en gangs skyld rimer:

Det er så modigt at svare et ja
til sammenhold mellem to alene,
når pop-og modefolk helst vil ha,
at vi i fremtiden alle skal mene,
at kys og krammen
er ja og amen
og selve rammen
for to folk sammen
fra dag til dag.

Det er så farligt at følges ad
med den, hvis liv er som ugeblade
med hvide prinser og mågefad
og drøm om guldhår, rubiner og jade.
En doktorkittel,
en ærestitel
en drømmeverden
om stjernefærden
gør ingen glad.

Et sammenhold kræver ståluld og fil
og fingerkræfter i arbejdsvanter,
når to skal vælge den samme stil
og raspe modpartens rå støbekanter.
Uenighed, som
gør dagen kedsom,
kan være herlig,
når man er ærlig
og nem til smil.

Den største glæde kan fås for en slik:
den ene lister sig ned i byen
og farer ind i en mad-butik
og køber netop til fælles-menuen
den andens livret
et stykke strivret
og tænk, for fanden,
så har den anden
fulgt samme skik!

Et sammenhold blir så nemt til en flugt
fra et fællesskab med de tusind stemmer.
Et samliv holder, når det blir brugt
i frihed, åbenhed og aldrig glemmer:
Man graver grøfter
med søde løfter.
Der sker forvandling
med ægte handling
af kærlighed.

Hvad mening er der i bryllup og fest?
Hvad løfte er der i ja og amen?
Hvad har man lovet den gode præst
foruden ærligt at leve sammen?
At to folks hele
skal la sig dele
at to med vilje
blir en familje
- at børn er bedst.

© Poul Erik Søe 22. august 1973, Kariserier i Dagbladet, Roskilde-Ringsted

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside