Politikerne bør indføre ny
medværsform: folkehøring

Det er en udbredt mening, at folkeafstemningers demokratiske indhold er af en ganske særlig værdi. Det skyldes selvsagt, at vi normalt er på stor afstand fra afgørelser og pludselig føler en indflydelse. Vi har ret til at sige ja eller nej.

Men der er ikke meget medvær i folkeafstemninger. Allerede Hal Koch advarede mod at tro, at selve afstemningen er det værdifulde i demokratiet.

Mange tror den demokratiske vugge velvippet, blot der er stemt om en sag. "Vi stemte jo om det, så det er gået demokratisk til", er en almindelig vending.

Det demokratiske i en sags afgørelse er imidlertid ikke afstemningen. Det er den debat, der går forud, hvor mindretallene har mulighed for at øve indflydelse på flertallets mening.

Hal Koch sagde om den golde afstemning uden forudgående debat med mulighed for de fås indflydelse på de mange, at den bare var et slagsmål med stemmesedler.

Folkeafstemninger kun slagsmål
Folkeafstemninger i Danmark er demokratisk set også kun slagsmål. Selv nok så opbyggende eller heftig debat forud for en folkeafstemning har kun indflydelse på, hvor mange der stemmer ja eller nej.

Det, vi stemmer om ved folkeafstemninger, rokkes ikke en tøddel gennem debatten forud. Udgangspunktet for enhver folkeafstemning er en lov, som folketingets flertal har vedtaget. Den lov skal nu ord for ord, komma for komma og punktum for punktum vedtages af vælgerfolket — eller forkastes. Den kan ikke laves om før folkeafstemningen, om der så kommer gode ideer i hobetal.

Nu fik folkeafstemningen i Danmark sit særlige præg, fordi den afløste landstinget i 1953. Den er - som landstinget - mindretallets værn over for et flertal, eller den er sat der for at hæmme et for dristigt folketingsflertal i at gå tor langt forud for folket.

Jeg er ikke enig med dem, der vil afskaffe folkeafstemninger. Det har vist sig, at de virker som forudset ved grundlovens ændring i 1953. Det farlige er blot, hvis politikere og vælgere tror, at vi med folkeafstemninger er nået så langt, vi kan i medvær.

Mangel på medvær i partierne
Man må med stor alvor spørge, om folketingsvalg og folkeafstemninger er de eneste former for medvær, politikerne kan tilbyde vælgerfolket.

Det er åbenbart for enhver, at netop mens vi forsøger os frem til alle tænkelige nærdemokratiske former på arbejdsplads og i lokale organisationer, er der en afslørende mangel på medvær i de politiske partier.

Ikke alene er vælgerforeningernes medlemmer på stor afstand af partiledernes afgørelser, trods nok så mange åbne landsmøder, men hovedparten af vælgerne står helt uden for partierne og dermed uden reel indflydelse i det daglige.

Ikke engang ved valg er medværet tydeligt. Nær 100.000 vælgere i den gamle GladsaxeAmager valgkreds havde ved et folketingsvalg kun den "indflydelse" at sætte kryds eller ikke sætte kryds ved en kandidat, som 11 i en partiforening havde opstillet. Det er stadig galt mange steder.

Folkehøring
Også politikerne må tage nærdemokratiet alvorligt. De er travlt optaget af fra oven at pånøde os deres former for nærdemokrati på arbejdspladsen. Derimod har de ikke travlt med at sikre vælgernes medvær på politikernes egen arbejdsplads.

Jeg vil foreslå politikerne, at de ved siden af folketingsvalg og folkeafstemninger indfører en medværsform, jeg vil kalde folkehøringen. Dens ide er at sikre, hvad folkeafstemninger udelukker, nemlig egentlig indflydelse på væsentlige samfundsændringer.

Ligesom folkeafstemningen forudsætter folkehøringen et repræsentativt demokrati. Der er altså ikke tale om, at der skal ændres på folketingets beføjelser, men der skal sikres vælgerne medvær, inden en lov er skrevet færdig.

Drøftelsen forud det værdifulde
Udgangspunktet er Hal Kochs opfattelse af demokrati, at forhandlingen, drøftelsen forud for afstemningen er det demokratisk værdifulde, ikke selve afstemningen. Gennem folkehøringen mener jeg, at vi kan opbygge et system, der tilbyder vælgeren indflydelse uden om partiapparaterne og organisations-vældet .

Få er vel i tvivl om, at det er vigtigt. Et medværs-emne som økonomisk demokrati har sit udgangspunkt i LO, drøftes af partiorganisationerne og er netop forhandlet med Arbejdsgiverforeningen og Industrirådet. Den eneste, der har en følelse af fravær, er den enkelte, som skulle have sikret større medvær gennem økonomisk demokrati.

Høringsgruppe
Her er en sag, som netop kunne løses gennem folkehøringens form. Jeg vælger derfor den som eksempel. Først burde spørgsmålet om nærdemokrati behandles i en høringsgruppe, som udpeges af regeringen for at fremskaffe en udredning. Det skal ikke være en af den slags kommissioner, vi på gammeldags vis nedsætter her i landet, men en gruppe på fem til syv sagkyndige, alle uden for folketingets, partiforeningernes, fagorganisationernes og de øvrige økonomiske og politiske magthaveres normale kreds.

Høringsgruppen skal ikke - som normale kommissioner— udkæmpe et politisk slag. Det overlades til folketinget. I stedet skal den sagligt udrede alle kendte løsninger på sagen, selv udarbejde nye løsninger. Derefter er det politikernes opgave selv at forhandle sig frem til den løsning, der bliver lov.

Annoncer i dagspressen
Men før politikerne kommer til, vil jeg indskyde et nyt led, folkehøringen. Høring bruges ikke i den sædvanlige form, hvor parlamentsmedlemmer udspørger ministre og embedsmænd. Høringen overføres som begreb til det nye område, som Morgenavisen Jyllands-Posten har døbt medvær.

Høringsgruppens udredning bør nemlig efter min mening ikke sendes den normale vej til regering og folketing. Den bør i stedet offentliggøres som annoncer i dagspressen.

Inden for en vis frist kan enhver borger nu til høringsgruppen sende kommentar, kritik, forslag og ændringsforslag samtidig med, at der i pressen foregår normal offentlig drøftelse af emnet.

Høringsgruppen pålægges at udarbejde en rapport til regering og folketing om den folkelige reaktion gennem indsendte breve og den offentlige debat i pressen.

Først så tager lovgivningsarbejdet i folketinget fat. For første gang har alle et samfunds indbyggere fået tilbud om at øve indflydelse på et lovforslags vigtigste stade —under dets tilblivelse.

Folkehøring er selvsagt ikke patentsvaret på den farlige antiparlamentariske krise mellem styre og folk. Men den giver politikerne et bedre og bredere grundlag at lovgive på. Den skærer ikke lunser af det repræsentative demokrati. Den sætter vælgeren i en positiv situation ved at kalde på forslag og løsninger og ikke som hidtil lade sig nøje med efterkritik.

© Poul Erik Søe i Morgenavisen Jyllands-Posten 14. december 1972

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside