Stop Krag, hold på Baunsgaard
Om regerings-dannelse 1971 i dagbladet Politiken

Det er politikerne, der har: lært os at tænke i isblokke de sidste fem år. Derfor læser vi valgtallene, som om det er svært at danne regering.

Indtil nu har partierne afvist en fortsættelse af VKR, en regering af de fire gamle partier eller af dem alle fem. Derefter mener de fleste, at Krag vil danne regering ved at hente støtte hos SF, men det er ikke, hvad vælgerne har ønsket. Vælgerne har ønsket dansk politik blokket ud. Valgtallene er først og fremmest et nej til fløjene i dansk politik, den religiøse socialisme og den borgerlige religiøsitet Men også et nej til blokpolitik.

SF gik frem på grund af sit nej til Fællesmarkedet, men også fordi partiets støvsuger fjernede de yderligtgående, så SF drejede ind mod midten og blev parlamentarisk stueren.

Socialdemokratiets fremgang skyldes også, at det i seneste halvdel af valgperioden søgte mod midten. Begreber som socialisme og socialisering blev sendt til lappeskomager i stedet for Krags sko, og det var ingen fejltagelse. Vælgerne havde under valgkampen god grund til at tro, at Krag havde taget ved lære af de fjorten måneders socialistiske flertal. Derfor fik Krag mange af de vælgere tilbage, som stemte radikalt i 1968.

Når Det Radikale Venstre alligevel holdt stillingen, skyldtes det vælgere i Venstre og hos de konservative, som søgte mod midten i Det Radikale Venstre.

Vælgerne har i forskellige former for frygt sagt nej til Vold, Vesttyskland og Vorherre, men i enighed om at hindre blokpolitik og indføre de parlamentariske tilstande fra før 1966.

SF og Socialdemokratiet luner sig i disse dage ved deres valgfremgang. I virkeligheden står begge partier stadig svagt. Ingen at dem har genvundet den vælgertillid, de satte over styr ved at danne det røde kabinet. Socialdemokratiet mangler stemmer til seks mandater for at have vælgertillid som i 1964, SF mangler tre mandater i forhold til 1966. Tilsammen mangler de lige så meget, som VKR-regeringen nu har mistet på sin blokpolitik.

Hvis Krag på ny danner en mindretalsregering afhængig af SF, fremturer han i sin fejlvurdering af vælgerne. Nogen i partiet må stoppe ham og sige, at magtafkald nu er en forpligtelse.

Når Krag selv siger nej til en bred regering, må han i hvert fald sikre en regering, der kan formidle fra venstre til højre i folketingssalen, så vælgerne ikke far den blokpolitik, de har sagt nej til.

Al]e ved, at Krag ikke længer er denne formidler. Selv i hans eget parti, blandt hans vælgere og tillidsfolk ved man, hvem formidleren er. Udgangen af valget bør være en ny regering Baunsgaard, der bør dannes en radikal mindretalsregering. Regeringer på grundlag af mindre partier er ikke ukendte i Danmark, og i hvert fald vil det ikke være svært for Baunsgaard at vælge ministre uden at udmarve den radikale folketingsgruppe.

Situationen umiddelbart foran Danmarks svar til Fællesmarkedet er for alvorlig til, at vi kan nøjes med en regering, der kan falde når som helst med et nyt valg til følge. Kun Det Radikale Venstre, som tidligere har samarbejdet både med socialdemokrater, Venstre og konservative er i stand til at stable en formidlende regering på benene. Partiets lidenhed vil netop sikre, at der ikke bliver regeret ensidigt, men at der sag for sag må forhandles til alle sider i Folketinget.

© Poul Erik Søe i Dagbladet Politiken 24. september 1973

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside