Den tavse kirke

Foruden den kendte præstesyge, der hindrer folk i at tale på grund af hæshed, findes der i Danmark en bispesyge. Den rammer gejstlige, som har talt og talt for at kvalificere sig i et bispevalg, og som umiddelbart efter deres valg tier bomstille.

Bisperne har lært sig på grundtvigsk vis, at de ikke skal tale i flok på kirkens vegne, og det er, som det skal være. Men bispesygen får dem til heller ikke at tage ordet enkelt vis, og det virker unægtelig overgrundtvigsk.

I det hele er kirkeligheden og folkeligheden blevet tavs netop i den time, da der var brug for den. Vel har der været læserbreve og nogle få længere indlæg mod det nye Kristeligt Folkeparti, men den store det af gejstligheden har sat sig i læ bag kirkediget for at afvente, om det er et begravelses- eller bryllupstog, der er på vej forbi kirken hen mod Christiansborg.

Gejstligheden, især den grundtvigske, må drages til ansvar for denne tavshed. Vi er adskillige i kirkefolket, som er forargede over deres tavse afventen af, om de skal hoppe på eller stige af. Folkekirken er her ude for sin største udfordring i årtier. Spørgsmålet om kvindelige præster er vand mod det, Kristeligt Folkeparti sætter i skred. Men både det gejstlige og verdslige kirkefolk - med ansvarlige undtagelser - tier og venter.

Måske mener kirkens folk på begge sider af alterbordet som souschef Ib Jensen i Albertslund. I Politiken (9. jan.) hævder han, at da jeg i tide og utide (tre gange) har skrevet eller talt imod Kristeligt Folkeparti, så må jeg være dette partis PR-chef. Jeg må advare Ib Jensen mod at drage lignende slutninger af mine andre skriverier, for eksempel at mine angreb på undervisningsminister Helge Larsen betyder, at jeg er hans bedste våbendrager.

Ib Jensen deler den grundtvigske kirkeligheds sølle angst for, at fri debat om et parti vil skade dets modstandere. Det er da rigtigt, at et synspunkt får omtale, når man angriber det, men tav alle af den grund, var der ingen debat tilbage. Hvis nogen har brugt mig som PR-chef, så er det Retsforbundet, der med Ib Jensens læserbrev nu har fået i alt syv indlæg optaget i pressen på grund af mine udtalelser om Kristeligt Folkeparti. Jeg kender taktikken, men foragter den ikke.

Derimod mener jeg, at foragten vil ramme den det af den grundtvigske kirke- og folkelighed, som i har valgt at tie stille i dette øjeblik, da forudsætningerne for de folkekirkelige rammer afgørende er bristet fra den ene parts side. Gennem tavsheden slutter store dele af folkekirken op bag Kristeligt Folkeparti, der på den made også kirkeligt set bliver det tavse flertal ordfører.

© Poul Erik SøeKommentar i dagbladet Politiken 17.2.1970

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside