Farveløst blad

Det nu afdøde socialdemokratiske blad "Verdens Gang" havde - ikke mindst i Viggo Kampmanns redaktionstid - et ideologisk indhold og en kritisk klang, som gjorde det anderledes end de fleste partipolitiske skrifter. Senere forkalkede det og er nu blevet skiftet ud med bladet "ny politik", hvis første nummer netop er kommet.

Det nye blad minder i indhold og udstyr mest om SAS-hotellets puritanisme og goldhed. Det fortsætter ind i halvfjerdserne den udstyrs-tradition, som halvtredsernes og tressernes ornamentagtige udtryk. "ny politik"s udstyrsplanlægger og redaktion er blevet så muhamedanske oven i hovederne, at de direkte er illustrationssky. Det ligner halvtredsernes reaktion på tv-tidens billeddyrkelse, men så konsekvent som her virker det søgt og koldt.

Ganske vist behøver bladet ikke at bringe billeder af dets skribenter, for det er kendte og vedtagne størrelser som Viggo Kampmann, Jens Otto Krag, Joachim Israel, Frode Jakobsen og Klaus Rifbjerg, men ad åre kunne redaktionen blive tvunget til at vise os et nyt hoved. Bladet ligner nu et korrekturtryk af brødteksten. Det, arkitekterne kalder brutalismen, er dermed slået an i trykkekunsten. Men da det drejer sig om "ny politik", kunne man vel forvente, at den nye politik også i sit ydre henvendte sig til den beat-generation, som har turdet og stadig forlanger billederne og farverne anvendt i en varmere stil.

 

Røde blomster: Man må efter første nummer af "ny politik" drage den slutning, at vi stadig venter på det partipolitiske blad, som kan klare sig i kappestrid med de egentlige tidsskrifter.

Kun på det golde hotels sjette-øverste etage er der flyttet en herre ind, som sætter røde blomster i karmene for at bryde arkitekturen. Det er seIvsagt Frode Jakobsen, der ikke stiller sig tilfreds.

Hans kritiske artikel om den demokratiske socialisme er lige så farlig, som den er redelig. Det må være til stor hjælp for et parti, hvis et blad som »ny politik" vedvarende giver plads for en så rammende selvkritik, f. eks. udtrykt sådan:

"Socialismens fædre ville forandre verden i overensstemmelse med deres idealer. Vi vil opretholde eller forbedre de danske arbejderes levefod. Det er en meget prisværdig bestræbelse, noget helt igennem hæderligt. Men det har ingenting - eller ikke ret meget - med de store idealer at gøre." Frode Jakobsens artikel og redaktionens målsætning er i det første nummer de spor, som fører andre steder hen end sædvanlig politisk skribentvirksomhed. Resten er enten saglig, velfunderet oplysning, som kan hentes andre steder, eller partisnak.

Det, der peger mod en fornyelse i bladet, er den ledende artikel om "ny politik"s formål. Det skal være et mødested for en åben og fri debat. Det skal stille forslag til opgavernes løsning og medvirke til at skabe fasthed og konsekvens i den praktiske politik. Redaktionen siger: "Det må for alle, der tror på den demokratiske socialismes principper, blive afgørende, at enhver lov, enhver reform og enhver holdningsændring i 70ernes politik skal skabe større overensstemmelse mellem ideen og dagens virkelighed.

Lykkes det, varsler "ny politik" virkelig en ny politik, og da bør dets redaktører gå i rendestenen, sådan som bagere og skorstensfejere skulle i gamle dage, for da vil deres tøj smitte af på andre partiers folk.

© Poul Erik Søe. Anmeldelse i Nyhedsmagasinet NB! 30. Januar 1970.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside