Hold på hat og briller
En norsk journalist, som har fulgt dansk politik i mere end ti år, siger, at der er blevet kedeligt på Christiansborg. Jeg ved, hvad han tænker på. Han savner regeringskriserne. Per Hækkerups isklirrende dramatik-møder om venskabet med Krag. Forligsmøderne bag nedrullede gardiner. En rask lille natkomsammen på Langelinie.

Nu kan Hanne Reintoft selvsagt ikke give sig til at skifte parti en gang til for at underholde det danske og norske folk. Politikerne skal i det hele taget ikke være underholdende. Politik er ikke pop.

Jo, naturligvis var det pop, da statsministeren lige efter regeringens dannelse optrådte som den sparsommelige, der kun drak en halv bajer. Politikens forside fandt det vigtigt at forstørre myten om den stærke mand med et billede af den hele statsminister og den halve bajer.

For nylig blev Hilmar Baunsgaard i pressen vist som manden, der smiler kærligt til bajerflasken. I anledning af dåseøllet, naturligvis, for da vi ikke kan vælte vort forureningsraseri ud over et kernevåben-center, har vi da altid bryggeriet i Faxe. Det morsomme lå deri, at statsministerens flaske var fyldt. Han er gået fra den halve. Ikke så sært, det står skralt til med økonomien.

At det for en nordmand - som for os andre - opfattes som en beskeden humor er vel forståeligt. Men bedre tider er på vej.

Dramatikken kommer fra Jens Otto Krag. Hans økonomiske udspil, der skal sikre billigere mad til sultens slavehære, drejer sig ikke om kroner og ører. Socialdemokratiet vil med sit forslag konfirmeres som opposition, "træde ind i de voksnes rækker". Krag har sandet Hans Hækkerups ord. Det er ikke nok at være imod. Man må vise sin gode vilje. Derfor går det største oppositionsparti og regeringen nu til forhandling om et forlig. Krag er dreven. Han bliver drevet af den højrekritik, der findes i hans parti. Han svarede sin tidligere justitsminister med ordene: "Jeg ønsker Hækkerup en god sommerferie!< Det var naturligvis ikke det rigtige svar. Først nu med Krags udspil er svaret på højrekritikken kommet.

Efter de gamle spilleregler i politik skulle først og fremmest Det radikale Venstre være modtagelig for Krags tilnærmelse. De gamle spilleregler gælder ikke mere. Nu er de konservative ivrigst for at samarbejde med socialdemokraterne. I løbet af få dage er vi inde i dramatikken med lukkede døre, forligsmøder og et evigt rend fra partigrupperne til forhandlingsrummet.

Naturligvis samarbejder regeringspartierne i formel forstand, men de arbejder ikke reelt sammen. Der er en ivrig kamp i gang i hvert af partierne for at vise selvstændigt ansigt. Ivrigst måske nok i Venstre, hvor landbrugsminister Henry Christensen som bybo er ved at forklare partiets agrarer, at det kun er på dyrskuer, grupper skal vende bagen til.

I forhandlingerne med socialdemokraterne vil de konservative være de ivrigste. De går sidst fra det bord, som Krag indbyder til. Det konservative Folkeparti har i de seneste ar været ivrigt for at få et fremtidsforhold til Socialdemokratiet. Det har givet sig velkendte udslag. Partiets program kunne - hvis man ser bort fra trykkvaliteten - være udgivet af det socialdemokratiske Aktuelt. Men det har også givet sig udslag, som har været ukendte indtil nu.

Under forårets boligforhandlinger var der enighed mellem de tre regeringspartier, indtil den konservative boligminister Aage Hastrup kom rendende med et papir, hvis faktiske indhold var, at de konservative ikke turde for socialdemokraterne…

De konservative er med deres program og deres regeringsindflydelse ved at nedbryde muren mellem den demokratiske socialisme og den konservative folkelighed. Ikke så sært, at både det radikale og det moderate Venstre siger til hinanden, før de sammen går til forligsbordet: Hold på hat og briller - og på de konservative.

© Poul Erik Søe – kommentar i uge-magasinet NB! 28. august 1970

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside