Jeg vil æde alle Hyltofts skriverier
Hvis Socialdemokratiet går til valg på socialisering af jorden i dette århundrede, siger Poul Erik Søe

OLE HYLTOFT PETERSEN spørger mig i AKTUELT (23.1.70), om jeg tror, at »Socialdemokratiet kan få nogen hjælp af Det radikale Venstre til en socialisering af dansk jord«.

Hvis Ole Hyltoft med socialisering mener statens overtagelse af al jord i Danmark, skal han ikke forvente hjælp af Det radikale Venstre eller noget andet parti, heller ikke hans egne socialdemokrater. Hyltoft Petersen kan blot gå ud blandt socialdemokratiske vælgere med hus og en stump have og spørge , om de ønsker socialisering .

Hvis Socialdemokratiet blot én gang i dette århundrede går til valg på statens overtagelse af jorden, vil jeg æde Hyltoft Petersens samlede skriftlige produktion.

Men socialisering er sikkert blot et ord, Hyltoft Petersen slynger om sig med, hvad hans tilføjelse også tyder på. Hans mål er at afskaffe grundspekulation, at gennemføre en ordentlig by- og boligplanlægning og at formindske inflationen.

DERMED er han i overensstemmelse med det socialdemokratiske ideprogram fra juni 1961 og partiets arbejdsprogram fra juni 1969. Ingen af de to programmer omtaler socialisering af jorden. Hvis Hyltoft Petersen virkelig ønsker statens overtagelse af al jord, skal han der for først gå i lag med sit eget parti, før han stempler andre partier som genfærd.

Det radikale Venstres og Socialdemokratiets arbejdsprogrammer er vedtaget i samme måned samme år, altså juni 1969. Man skulle tro, der havde været kalkerpapir i anvendelse ved udformningen af de to programmer.

Hyltoft burde selv finde svarene på sine spørgsmål i de to partiprogrammer, men da han har blandet AKTUELTs læsere ind i sagen, skal jeg for deres skyld befri ham for besværet.

Socialdemokraterne siger, at en effektiv kommunal tilbudspligt må suppleres med en kommunal ekspropriationsret (kommune og amt) for arealer til by-, bolig- og fritidsformål.

De radikale siger, at der skal være en generel tilbudspligt for alle ejere af jordbrug og ubebyggede grunde inden for byzonen, og at der i byplanloven skal gives kommuner ret til at ekspropriere jord - også til boligformål.

Begge partier taler om, at der skal gives erstatning. Forklar mig da, Hyltoft Petersen, hvad der i Socialdemokratiets program er himmelsk aktivt, venstreorienteret og socialistisk, og hvad der hos de Radikale savnes på dette område.

HYLTOFT PETERSEN kalder følgende for sit centrale argument: "At Det radikale Venstres oprindelige vælgergrundlag - husmændene og de »intellektuelle« (embedsmænd, lærere o.lign.) - dels er gået sin vej og dels er ved at smuldre væk«.

Hyltoft er vred over, at jeg ikke har kommenteret dette centrale argument. At husmændene er blevet færre I tal i Danmark, er vel ikke værd at kommentere. Det er en kendsgerning, ligesom det synes at være en kendsgerning, at husmænd, der sætter sig ved en maskine på byens fabrik, ikke bare får fagforeningsbog, men også partibog. Vil Hyltoft måske mene, at denne udvikling er forklaringen på socialdemokraternes ryk til venstre?

Hverken Hyltoft eller jeg kender den erhvervsmæssige sammensætning i partierne, men jeg er ikke i tvivl om, at alene Det Radikale Venstres fordobling ved sidste valg betyder, at partiet i dag har flere embedsmænd og lærere end på noget andet tidspunkt i dets historie.

Jeg har ikke selv valgt mig den opgave at besvare Hyltoft Petersens spørgsmål. AKTUELT har bedt mig gøre det, og jeg har oprigtigt søgt efter det, der skiller. Ved gennemgangen af det sagpolitiske indhold i Hyltofts artikler er det altså ikke Iykkedes.

Jeg tror da, at der bag Hyltofts synspunkter ligger den grundopfattelse, at man må være socialist for at være venstreorienteret. Han siger det ikke selv. Det er en pådutning, og han kan tage afstand, hvis jeg har uret. Jeg betragter mig som socialliberal venstreorienteret og er derfor radikal venstremand, fordi jeg ikke til dato har set andet tilbud til folk af min slags.

VI FÅR NOK IKKE mere ud af den debat end en måling af Hyltoft Petersens politiske tålsomhed. Er alle vi, der har et ikke-socialistisk grundsyn, genfærd for Hyltoft? Det er jo ordet genfærd, han bestandigt slynger i hovedet på os.

I øvrigt ser det ud til, at selv AKTUELTs redaktion ikke forstår al den snak om genfærd. Jeg går ud fra, at redaktionen havde givet Hyltofts sidste artikel overskriften »Poul Erik Søe dårligt genfærd«. Såvidt jeg forstod artiklen, var jeg efter Hyltofts mening et usædvanligt godt genfærd. Jeg skal afstå fra at vurdere, om Hyltoft er en god eller dårlig, stor eller lille ånd.

© Poul Erik Søe. – Dagbladet Aktuelt 28.1.1970

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside