Familietrivsel
Andre giver sig ikke i kast med utopierne, men har som udgangspunkt, at den bestående kerne-familie er så værdifuld som det grundlæggende i samfundsmønstret, at det er en mere overkommelig og mere hensigtsmæssig opgave at reparere på skaderne i kerne-familierne end at begynde på en fuldstændig ændring af familiemønstret.

Overlæge Sigrid Jacobsen, Odense, siger, at når vi slår fast som noget centralt, at vi ønsker og har brug for at bevare og styrke familielivet, må man engang imellem gøre sig klart, i hvilken retning bestræbelserne skal gå. Vi kender udmærket tendenser i retning af at føre familielivet tilbage til "de gode gamle dage" med "kvindens plads i hjemmet", og man jamrer over de mange skilsmisser. Men er det nu helt sikkert, at de forandringer, der er sket i familiens livsform, er af det onde? Kunne det ikke tænkes, at visse forandringer til trods for "de opløsende tendenser" kunne indebære muligheder for større trivsel? Vel indebærer skilsmisserne mange alvorlige problemer for familielivet i almindelighed og børnene i særdeleshed, men kunne de ikke være udtryk for, at man ikke længere accepterer et forhold, hvor sandsynligvis alle parter trives dårligt? Kunne det ikke tænkes, at en skilsmisse giver plads for etablering af et nyt familieliv med bedre trivselsmuligheder?

Større krav til magen
Sociologen Erik Høgh gør opmærksom på, at den stigende industrialisering har medført, at en hel række funktioner, som tidligere har været af stor betydning for familierne, er blevet uden særlig værdi. Det gælder for eksempel den økonomiske produktion i familien, og Erik Høgh nævner andre. Af dette følger, at den lille familiegruppe som sin eneste eller en af sine få funktioner har hvile - og trøstefunktionen. Høgh siger, at herved bliver kravene til den ægtefælle, man har eller ønsker at få, større vedrørende denne enkelte funktion. Når man tidligere i familierne lettere kunne tilgive en ægtefælle, at han eller hun ikke helt tilfredsstillende opfyldte en familiefunktion, så skyldtes dette ofte, at der var mange familiefunktioner, og andre blev måske opfyldt godt af den pågældende.

Hvis Høgh har ret i at tillægge formindskelsen af antallet af familiefunktioner vægt, kan man måske her finde en forklaring på, at skilsmisseprocenten er større i ægteskaber, hvor den ene allerede een gang er fraskilt, ja, næsten dobbelt så stor som for ægteskaber, hvor begge er ugifte ved ægteskabets indgåelse. Den laveste skilsmisseprocent findes i øvrigt i ægteskaber, hvor den ene part er enke(mand) og den anden ugift.

Tænker man sig, at de få funktioner, der er tilbage for familien, spiller en afgørende rolle, kan man forestille sig enkeltpersoner, som netop ikke magter disse funktioner, og som derfor går fra det ene ægteskabelige forlis til det andet. For dette menneske er trivselsproblemet alvorligt.

Sigrid Jacobsen har gjort opmærksom på, at tendensen til, at familien bliver mindre, kan være uheldig. Man kan ganske vist gøre mere for de enkelte, men man kommer let til at stille for store forventninger til hinanden, og afhængigheden kan blive til større belastning end glæde for den enkelte.

De påvirkninger, familien i dag er udsat for fra verden uden for familien er større end nogensinde før, siger cand. polit. Rita Knudsen, og hun mener det kan føre til, at den enkelte familie har vanskeligt ved at finde frem til god trivsel. Samtidig må det også erkendes, at familien er den måske mest betydende gruppe i samfundet og også den farligste. Et barns udvikling er så stærkt påvirket af familieforholdene , at hele dets fremtid påvirkes deraf , men i mange forhold overlades barnet helt og fuldt til familiens omsorg og påvirkning eller mangel på omsorg og påvirkning. Kun når der bliver tale om åbenbare misbrug af forældreretten eller forsømmelse, er der mulighed for at gribe ind i familiens interne liv. Rita Knudsen mener, at familiens trivsel på væsentlige punkter påvirkes gennem den politik, det offentlige fører, og at det er muligt at sikre en bedre familietrivsel ved en vel tilrettelagt familiepolitik.

Familievejledning
I de senere år har begrebet familievejledning spillet en stadig større rolle. Loven trådte i kraft 1965 og var den egentlige første offentlige tilkendegivelse af samfundets anerkendelse af familiens betydning for tilpasning af børn og unge.

Familievejledere kan tilbydes familier med børn. Det drejer sig om løbende vejledning og støtte. For børne-- og ungdomsværnet er det en forpligtelse at tilbyde hjælpen til familier, som må antages i særlig grad at have brug for det. På socialkontoret kan man selv anmode om familievejledning.

Når vejledningen gives til familien som helhed, er det en erkendelse af, at man ikke kan støtte blot een i familiegruppen. Det enkelte individs udvikling i sin familie er afhængig af sundheden inden for familien som helhed.

Der var i begyndelsen ret voldsom kritik mod familievejlederne, især ankede man over den korte uddannelse. Det har vist sig, at behovet for denne form for hjælp har været betydelig, og at forløbet af den første støtteperiode har været over forventning. I Københavns kommune har der været op til et halvt års ventetid på familievejledning.

© Poul Erik Søe i "Hvad skal vi med Danmark?" – grundbog for Danmarks Radio 1968.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside