Den store onde snebold
Om folketingets sprog i Danmarks Radios "Orientering"

Hen ad vejen eller langs ad vejen, som Helveg Petersen og Poul Hartling så smittende har sagt, er folketinget blevet en arbejdsplads med sit eget fag-sprog og egen slang.

I går gjorde et af medlemmerne oprør, advokaten Johan Asmussen fra partiet De Uafhængige. Han ville gerne have at vide, hvordan almindelige mennesker - almindelige vælgere, som det hedder, for folketinget ser på mennesker først og fremmest som vælgere - skal kunne kende forskel på de to lovtekniske begreber, invaliditets-beløb og invaliditets-ydelser. Beløb og ydelser dækker efter loven to forskellige begreber.

Folketings-slang forekommer både, når medlemmerne taler ud ad vinduerne, altså ud til vælgerne for at høste stemmer, eller taler til folketingstidende. det sidste udtryk dækker, at der hen ad vejen tales så tørt, at ingen gider hører efter.

Til illustration af folketings-sproget må jeg måske have lov til - som det hedder på tinge - at bringe et par citater, som er hentet hen ad vejen under debatten om ligningsloven i går. (I udsendelsen blev her kørt et bånd fra debatten).

Folketingsmanden burde også have sagt, at han ville søge en løsning på bred basis, en floskel, som vandt førsteprisen under debatten om skoleloven og under landbrugs-strejken. Der eksisterer fra den sidste situation et Ritzau-telegram, der udelukkende er bygget op på de floskler, som anvendes i folketinget. Det blev taget alvorligt af en række aviser og Radioavisen, og hvad der var værre - telegrammet dækkede situationen.

Fra andre landbrugskriser lever endnu landbrugsminister Bordings evindelige udtryk "Vi må ha' en or'ning", mens den gamle Venstre-høvding J C Christensens politiske regel, at sagerne skulle løses i to tempi, er ved at dø ud. Andre slang-ord, langt ældre udtryk, lever i bedste velgående.

Allerede i 1866 talte man om at sylte en sag i udvalg, og ordet ben som udtryk for magelige indkomster til politikere er over et hundrede år gammelt, og er kun blevet mere aktuelt hen ad vejen. Også valgflæsk er en gammel sag, men det gamle slangudtryk en valgkamel er forsvundet. En valgkamel er en så overdreven valgpropaganda, at vælgerne ikke kan sluge den

Andre udtryk fra tiden efter besættelsen har bidt sig fast, skatteskruen der går over gevind, Jens otto Krags slagord fra marts 1949 Vi ligger lunt i svinget og måske bliver der også hen ad vejen plads fremover for den advarsel, et medlem fik formuleret i foråret, da han kaldte inflationen for den store onde snebold.

Det ærede medlem og Den højtærede minister er tiltaleformer, som ikke mere tvangsmæssigt skal anvendes, men som næppe forsvinder de to-tre første slægtled. Hvor mange siger endnu ikke rigsdagen, skønt det fra 1953 udelukkende hedder folketinget.

Hvad de færreste ved er, at blandt de folk, som læser korrektur på folketingstidende, anvendes slangudtryk, som ikke leder tanken hen på ærede og højtærede. fra gammel tid siger korrektørerne kirkestæren og bollestæren om kirke- og boligministeren. Handelsministeren hedder slet og ret handsler, og jummer kaldes justitsministeren.

De fleste vil mene, at man hænger plakater op, men folketinget benægter fakta - for at bruge Jens Busks gamle udtryk, der også hører med i ordbog for tingfolk. I folketinget hænger man plakater ned. Udtrykket er den tidligere formand, Gustav Pedersens. Ved tredie-behandlingen af forsvarsforliget var der demonstranter, som sænkede store papirstykker med inskriptioner ned i folketingssalen. Gustav Pedersen afbrød befippet forhandlingerne med ordene: - Der må ikke hænges plakater ned her - en formulering, der siden er værnet om på Christiansborg, og som nok bliver almindelig talemåde hen ad vejen - hvis jeg må have lov til at udtrykke mig på den måde.

Forlig på bred basis kaldes stude-handler, og kun folkesocialisten Aksel Larsen holder fast ved det svenske ko-handel, hvad der nok skyldes hans nordiske interesser. Han er i øvrigt en af de politikere, der har medvirket til at flytte betoningen i en række ord, der hen ad vejen bruges i politiske taler. Han siger ofte politisk, og andre siger gensidighed, efterretning og samtidighed.

Hvis man skulle sende folketingsmedlemmerne på sprogkursus, ville det nok koste betydelige beløb - eller som det hedder i ordbog for det danske folketing betragtelige beløb.

© Poul Erik Søe, i Danmarks Radios udsendelse "Orientering" februar 1968.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside