Privatlivets fred
Henrik Ringsted fortalte engang fra London, at en ældre oberst begejstret havde giftet sig med en ung dame. Hans begejstring kunne overses fra toppen af omnibusserne, der havde stoppested ud for hans rækkehus, hvor sovekammeret efter skik og brug var på første sal. Man henstillede, at han anskaffede sig et rullegardin, men han anlagde sag mod busselskabet for krænkelse af privatlivets fred. Og han vandt sagen. De måtte flytte stoppestedet.

Poul Henningsen kommenterede den historie sådan : Herhjemme var han blevet idømt adskilligt for krænkelse af den offentlige blufærdighed, selvom hans sovekammer lå mod gården og anmelderen skulle stå på tæer på køkkenbordet for at se noget. Mon ikke det engelske system selv er principielt rigtigere end det danske? I hvert fald var det rart, om vi nærmede os det lidt, og den reform kan kun komme ovenfra.

Det konservative Folkeparti har gjort Poul Henningsens tankegang til en mærkesag og arbejder som parti mere med den sag end nogen anden institution i samfundet.

Det konservative Folkeparti siger, at de store tekniske forandringer skaber hidtil uanede muligheder for materielle fremskridt, men rummer også en dybt alvorlig risiko for mennesket. Også på de mere fredelige områder. Denne fare angår det enkelte menneskes og den enkelte families personlige frihed og ret til at leve et privat liv.

Knaphuls-spion
En række opfindelser gør det muligt at belure menneskers privatliv på en måde og i et omfang, som ikke tidligere har været kendt eller forudset. Apparater til skjult aflytning, fjernaflytning eller fjernfotografering kan nu fremstilles i ganske små størrelser, så det for eksempel kan lade sig gøre at anbringe dem skjult i en knaphulsblomst, i en ring eller på en ydervæg.

Der er eksempler på lytteapparater, som kan bruges til gengivelse af alt, hvad der siges - selv gennem tykke vægge - inden for en radius af 50 meter.

Spionkameraer kan med kraftige objektiver på tilsvarende måde benyttes til overrumpling af intetanende personer.

Det konservative Folkeparti ønsker, at der skal fastlægges strafansvar, erstatningspligt og eventuelt bod for personer, som benytter skjulte kameraer, båndoptagelser og lignende til at belure andre personers private forhold.

Kontrol på arbejdspladsen
Partiet ønsker også, at lovgivningsmagten skal forbyde anvendelse af båndoptagelser og lignende som bevismateriale i civile retssager, også vedrørende samtaler, hvor en af parterne har optaget den andens udtalelse mod dennes vidende. Endelig vil partiet have lovgivningsmagten til at fastsætte regler for, i hvilke tilfælde skjulte båndoptagere må benyttes som bevismidler i kriminelle retssager og under hvilken kontrol, optagelserne da skal finde sted.

Det bør heller ikke være tilladt en arbejdsgiver, sådan som det er sket, at kontrollere sine medarbejdere gennem fingerede telefon-opringninger eller ved skjult anvendelse af båndoptagere og lignende. De konservative foreslår, at der i lovgivningen om arbejdsmarkedets forhold optages bestemmelser, som forbyder anvendelsen af skjulte Iytteapparater eller andre tilsvarende tekniske hjælpemidler, som søger at kontrollere virksomhedens med arbejdere uden deres viden.

Andre partier har især gjort opmærksom på, at "de hemmelige kartoteker", altså efterretningsvæsenets kartoteker over befolkningens politiske holdninger rummer en stor fare. I krigstid kan disse kartoteker i en fjendes hånd betyde "kollektivt stikkeri". Der er nedsat et firemandsudvalg, som skal behandle klager over de hemmelige kartoteker, og som på egen hånd skal foretage vurdering af kartotekernes rimelige omfang. Det vides, at der en overgang stod ministre på kortene i de kartoteker, som skal give fingerpeg om, hvor landsskadelig virksomhed kan opstå!

Ansvar i massemedier
Det konservative Folkeparti finder det i øvrigt urimeligt, at radioen og fjernsynet ikke på samme måde som pressen har nøje fastlagte forpligtelser, når der bringes oplysninger om menneskers private forhold. Radioen og fjernsynet er ikke omfattet af presselovens ansvarsforpligtelser og berigtigelseskrav.

For beskyttelsen af privatlivets fred - og i øvrigt for sikringen af et urbant grundlag for den offentlige meningsdannelse – finder Det konservative Folkeparti det urimeligt, at det ofte er umuligt korrekt at få fastslået, hvad der er sagt og sket i de enkelte udsendelser. Radioen og fjernsynet har derfor - hedder det i forslaget - have pligt til at oprette offentligt tilgængelige arkiver over udsendelser, så de kan underkastes samme frie vurdering og kritik som den, der gælder for det trykte ord.

© Poul Erik Søe i "Hvad skal vi med Danmark?" – grundbog for Danmarks Radio 1968.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside