Familien 1968
Familien er jo efterhånden den eneste stabile gruppe i samfundet, og det er trods alt det store flertal, der oplever fællesskabet i denne gruppe. Jeg mener simpelthen, det er for let at blive skilt i vore dage. Inden to mennesker, der har levet sammen, får lov til at gå fra hinanden, bør man give dem tid til at tænke sig grundigt om.

Sådan udtaler forfatterinden Tove Ditlevsen sig om ægteskabet i 1966 på et tidspunkt, da diskussionen om opløsningen af det traditionelle familiemønster begynder for fulde sejl. Der tales om kollektive familier, hvor mange lever sammen i et fællesskab uden den binding, som ægteskabet betyder.

Ægteskabet er stadig med undtagelse af nogle få kollektive forsøg den mest stabile gruppedannelse i samfundet. Der findes over halvanden million husstande i Danmark.

Vi er godt 4,5 millioner mennesker i landet. Det vil sige 106 mennesker pr. kvadratkilometer. Der er stadig plads at gå fra hinanden på. I 1965 var der 66.517 fraskilte kvinder og 41.374 fraskilte mænd. Tallene er så lave, fordi folk gifter sig igen. Familien har som enhed en dragende kraft.

Der foregår dog en debat om ægteskabslovgivningen, og en ændring af samfundets regler for dette område vil på een gang gøre det lettere og sværere at blive skilt.

Det ene synspunkt er, at det skal blive vanskeligere at blive skilt som følge af utroskab, der nu er den hyppigste skilsmisseårsag. Begrundelsen er i øvrigt ikke at gøre skilsmissen vanskeligere, men at følge en sandsynlig ændring i befolkningens holdning.

Andre vil gøre skilsmisser af en anden slags lettere. Nu skal en ægtefælle holde sig borte fra hjemmet i mange år, før der bevilges skilsmisse. Det muliggør, at den ene part kan trække en skilsmisse urimeligt i langdrag. Det foreslås derfor, at fravær i en kortere periode gøres til gyldig grund for skilsmisse.

Der er også forslag om at gøre separationstiden kortere. Hvis begge parter er enige om skilsmisse, kan denne opnås efter halvandet års separation, men ønsker kun den ene part skilsmissen, skal separationen vare to og et halvt år. Kritikere af dette system mener, at ægtepar, der virkelig ønsker at forlade hinanden, presses ud i nye problemer som følge af den lange tid, der kan gå.

Familiens dag
Den undersøgelse, som P. H. Kühl, Inger Koch Nielsen og Kaj Westergaard har lavet for Socialforskningsinstituttet og Danmarks Radio, viser, hvordan familien tilbringer sin dag. Her er nogle af hovedresultaterne.

Det ser ud til, at folk i Danmark på god gammel manér sover 7-8 timer og arbejder 7-8 timer i døgnet. Af den resterende fritid er der 3 egentlig ledige timer på hverdage i gennemsnit. Variationen med hensyn til søvn er ikke stor, selvom man synes at sove cirka en halv time mere i døgnet på landet end i byerne.

Arbejdstiden er ikke ens. For arbejderne er den 8 timer, funktionærerne 7 timer, de ledende dog 7½ time. De udearbejdende gifte kvinder, der ikke har halvdagsarbejde, har i gennemsnit en 6-timers arbejdsdag (uden for hjemmet).

Kun 10 procent af alle voksne har deltids- eller bijob. Kun 8 procent af kvinderne har deltidsarbejde, skønt netop spørgsmålet om halvdagsbeskæftigelse for kvinder har været rejst som et krav fra mange sider. Det ville gøre det lettere for kvinderne at kombinere udejob med forpligtelser i hjemmene. Der findes en række bestemmelser, aftalt af arbejdsmarkedets organisationer, som hæmmer denne udvikling.

Transporttiden til arbejde spiller kun en rolle i hovedstaden og dens forstæder. I gennemsnit bruger hovedstadens indbyggere 3/4 time til transport, forstædernes ofte mere. Undersøgelsen viser iøvrigt, at kun få er kede af transporten og den tid, den tager. De fleste kalder den behagelig, afslappende eller direkte en nydelse. Cyklen er stadig det mest anvendte transportmiddel, hvad undersøgerne rigtigt gør opmærksom på ikke afspejler sig i debatten om trafikplanlægning.

Foretrækker fritid
Husligt arbejde er fremdeles knyttet til den kvindelige kønsrolle. Kun 1/3 af mændene gør husligt arbejde og tilmed i et ringe antal timer. Husmødrene bruger 5-7 timer. De udearbejdende husmødre har 3 timer ud over deres gennemsnitlige 6 timer på arbejdspladsen.

Det er bemærkelsesværdigt, at kun et mindretal er hæmmet af træthed efter arbejdstid. Det er oftest dem, der er beskæftiget med undervisning og socialt arbejde. Det tager jo godset af den ældgamle fordom, at lærere ikke bestiller noget.

Det er også bemærkelsesværdigt, at der er flere, som foretrækker fritid for højere løn. Det gælder især de udearbejdende husmødre, som ønsker kortere arbejdstid.

Videre viser undersøgelsen, at den ledige tid hovedsagelig tilbringes i hjemmene. Det betyder dog ikke isolation. 5 kvarter om dagen bruges til besøg og mere i ugeskifterne.

Storbyfolk ikke ensomme
Undersøgerne siger også, at myten om storbyens ensomhed ikke har kunnet bekræftes. Der er i hovedstaden færre kontaktsvage end andre steder. Det vil vel omskrevet sige, at der er færre i hovedstadsområdet, som ikke besøger eller får besøg, end andre steder i landet. Heller ikke i de formodede sovebyer i København kan der konstateres isolation eller ringe kontakt. De eneste, der ser ud til at være noget forladte, er en del af de ældre mænd.

Blandt fritidsinteresserne er fjernsynet dominerende. Der ses cirka halvanden times fjernsyn gennemsnitligt hver dag af dem, der har et apparat, og det har tre af fire husstande. Når program 3 medregnes, Iyttes der mere til radio, end der ses fjernsyn.

Undersøgerne fortæller også, at hver fjerde voksen dansker er i færd med at læse en bog, men halvdelen af befolkningen læser ikke bøger. Interessen er størst blandt unge. Den er voksende, jo mere skoleuddannelse man har.

De ivrige boglæsere, hvoraf der er flere mænd end kvinder, er mere tilbageholdende med fjernsyn og Iytter mere radio, går mere i biografen, teatret og til koncert.

To trediedele af alle læser ugeblade. 18 procent læser ikke andet. 11 procent læser hverken bøger eller blade.

Aviser læser næsten alle daglig, og hver fjerde læser flere aviser. Undersøgelsens afsnit om avisen indeholder en oplysning, der godt kan tages som en advarsel til redaktører: yngre Iæser færre aviser end andre aldersklasser - skønt de læser flere bøger.

Landboen og dramaet
Hver sjette dansker går i teater mindst een gang hver sæson. Teaterinteressen ser ud til at være mindre på landet, ikke bare som følge af afstanden, da landboerne også ser mindre Tv-teater end byboerne. Man kan tilføje, at mange års afstand fra dramatik måske gør det naturligt, at der stadig er et efterslæb hos landboere. Gifte folk med børn går mindre i teater end ugifte.

40 procent af alle erklærer sig interesseret i bildende kunst. 17 procent har været på udstillinger eller museer i sæsonens løb. Undersøgerne anfører, hvad der er særlig interessant efter kulturkløft-debatten, at 40 procent af de aktive kunstinteresserede har folkeskoleuddannelse, og der er således ingen grund til at antage, at kunstdyrkelsen kun vedrører en sekterisk elite.

25 procent går regelmæssigt i biografen. De under 20 har 25 årlige biografbesøg mod 10 i hele befolkningen. De unge under 20 går hyppigere i biografen, når der er fjernsyn hjemme, end når der ikke er det.

95 procent er medlem af folkekirken. Undersøgerne har spurgt folk, om de ville indmelde sig i folkekirken, hvis det var nødvendigt for at blive medlem (altså i stedet for at blive det automatisk ved dåben). Hertil svarede 72 procent bekræftende.

18 procent er i fagforening, 12 procent er i politiske foreninger og 12 procent i sportsforeninger. Folk med høj skoleuddannelse er mere sportsaktive end andre.

I ferien rejser 15 procent til udlandet, mens kun 10 procent bor i sommerhus.

© Poul Erik Søe i "Hvad skal vi med Danmark?" - grundbog fra Danmarks Radio 1968.

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside