Radiorådet det næste
landsting, der bør væk

1. Radiorådet er et levn fra et primitivere udviklingstrin i Danmarks Radios historie, et rudiment.

2. Radiorådet bør afskaffes for at styrke ansvarligheds-princippet.

3. Radiorådet bør afskaffes for at sikre radiohuset en bedre politisk myte end den sølle, det nu har.

Sådan opfordrede jeg radiorådet til dans i nogle svar til dagbladet AKTUELT forleden.

Opfordrede til afdansningsbal.

Radiorådet bør afskaffes, fordi det i virkeligheden næsten ingenting har at bestille.

Radiorådet har selv givet ansvaret for programlægningen videre til programcheferne, og radiorådets mange medlemmer har næsten kun politiske mødetransmissioner og repertoireplaner tilbage at drøfte.

Det allerbedste eksempel på radiorådets overflødiggørelse af sig selv er måske, at når der skal være valgkamp, opgiver radiorådet sin tro på egen demokratisk fuldkommenhed og tilkalder partilederne.

Jeg ser en fare i, at et demokratisk samfund opretholder folkestyre-organer, som i virkeligheden bare er kransekagepynt, men som ikke har betydningsfulde arbejdsopgaver.

Det er alt for let for de grupper, som er antiparlamentariske, at kritisere folkestyret som helhed ud fra eksempler på, at folkevalgte organer opretholdes uændret, skønt delegeringen, ansvarets videregivelse til de producerende, bevægelsen hen mod demokrati på arbejdspladsen for længst har overflødiggjort disse organer.

Det svirrer med rimelige krav om, at den offentlige sektor skal spare gennem rationaliseringer, men effektivisering og rationalisering kan naturligvis ikke standse op, hvor der er politiske poster indblandet .

Radiorådet kan bedst sammenlignes med sygekassebestyrelser, der også opretholdes som en slags folkevalgte organer eller repræsentationer, skønt størstedelen af det økonomiske klares af staten, og skønt næsten ingen deltager i sygekassevalgene.

Vi gør folkestyret gammeldags ynkeligt ved at køre videre med disse rudimenter, som om demokratiet ikke havde udviklet sig.

Da landstinget blev afskaffet i 1953, var det et eksempel på, at vi på det høje plan var modne til at forny demokratiet. Nu bør fornyelsen brede sig til lavere placerede folkestyre-organer, og det næste "landsting", der skal ryddes af vejen, hedder radiorådet.

Det er det rette tidspunkt at drøfte radiorådets afskaffelse nu. Ministeren for kulturelle anliggender nedsætter en kommission om radio og fjernsyn. Den kommission bør også beskæftige sig med radiohusets topledelse, og den bør omgående sætte sig ind l den svenske radio-ordning, der er langt mere smidig end den danske, og som arbejder uden radioråd.

Når så mange kritiserer radiohuset for, at det er svært at finde frem til, hvor ansvar skal placeres, hænger det nøje sammen med, at ansvaret udvandes gennem det mangehovedede radioråd.

Hvor langt klarere ville ansvarets placering ikke være, hvis det var et direkte ansvar i forhold til kulturministeren og dermed også et direkte ansvar over for folketinget?

De få, der elsker radiorådet, skal nok komme frem med den sædvanlige pastand om, at ønsket om afskaffelse bare er en embedsmandsdrøm om magt og behagelighed.

Det argument har ingen vægt, når radiorådet selv har lagt næsten hele ansvaret over på embedsmændene allerede under den eksisterende ordning. Radiorådet har altså selv givet afkald på hovedparten af ansvaret.

Ved radiorådets afskaffelse kommer radioledelsen til at stå direkte til ansvar over for kulturministeren og dermed det højeste folkevalgte organ, folketinget. For mig at se betyder radiorådets afskaffelse derfor en demokratisk højnelse og en forbedring af ansvarligheds-principperne.

I øvrigt kan kulturministerens kommission både i Sverige og Norge lære, hvordan man sikrer sig mod for stor embedsmandsmagt, og hvordan man sikrer sig mod den ensretning, nogen frygter.

I begge disse lande er man gået meget vidt med ansættelse af ledende folk på fem års kontrakter, sådan som vi gjorde det herhjemme, da radiorådet ansatte den nye musikchef.

Generelle regler om ansættelse i fem års perioder er sammen med radiorådets afskaffelse medvirkende til at sikre demokratisk, alsidig radio og fjernsyn. Desuden vil fem års kontrakterne muliggøre større smidighed i radioens og fjernsynets anvendelse af medarbejdere. Konstruktive typer har godt af at skifte engang imellem, så forskellige arbejdsområder bestandig får tilført ny kraft og inspiration, og så de selv bliver fornyet.

Poul Erik Søe – Dagbladet Aktuelt 12.1.1967

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside