Politisk nytårs-krise

I morgen samles det danske folketing på ny efter en julepause, som ingen rigtig pause har været. Den politiske aktivitet har været så stor som aldrig før.

Muligheden for et overraskende, pludseligt valg i Danmark eksisterer i dag som for en måned siden.

Det er ikke lykkedes for den socialdemokratiske minoritets-regering at nå frem til enighed med andre partier om, hvad der skal ske med landets økonomi. Socialdemokraterne siger, at der skal seks hundrede og firtifem millioner kroner i statskassen. Det sagde de også for en måned siden, men de har endnu ikke fundet udvej for blot at få en enkelt krone krævet ind.

Det var i Danmark ventet, at partiet Det radikale Venstre, der svarer til venstre part af det svenske Folkparti, ville give støtte til den socialdemokratiske regerings forslag.

Socialdemokraterne foreslog højere afgifter på øl, vin, sprit, tobak og benzin, men det radikale Venstre sagde nej på det grundlag, som da eksisterede. Dette nej fra Det radikale Venstre har givet den midterste part af dansk politik nye muligheder.

Det radikale Venstre var indtil for et år siden med i regeringen sammen med socialdemokraterne. Den socialdemokratiske regering, der nu sidder under Jens Otto Krags ledelse, er blevet til efter forslag fra Det radikale Venstre.

Imidlertid er Det radikale Venstre for et halvt år siden gået ind i forhandlinger med partiet Venstre. Dette parti svarer til højre part af det svenske Folkparti. Det radikale Venstre og partiet Venstre har nu forhandlinger, der har en lignende karakter som forhandlingerne mellem det svenske Folkparti og Centerpartiet. Ligesom i Sverige er det danske højre, de konservative, holdt uden for forhandlingerne.

Det radikale nej til højere priser på øl, vin, sprit, tobak og benzin var en stor overraskelse for den socialdemokratiske regering. Men måske var overraskelsen størst for de almindelige socialdemokratiske parlamentsmedlemmer. En stort part af socialdemokraterne krævede valg, men det lykkedes for statsminister Krag at få regeringen og parlamentsblokken med på den ide, at der føres forhandlinger med de partier, der traditionelt forhandler i Danmark, Socialdemokratiet, Det radikale Venstre, Det konservative Folkeparti og partiet Venstre.

De økonomiske forhandlinger blev indledt, men har nu ingen fart over sig mer. Det har som årsag, at partiet Venstre som forudsætning for en aftale om økonomien ville have en aftale også om boligproblemer.

Venstres forslag om en boligaftale har gjort det svært at nå til en aftale om økonomi. Der skal være valg til kommunerne i Danmark ottende marts. Socialdemokratiet og det danske højreparti, de konservative, har derfor svært ved at gå ind i en aftale om priserne på lejligheder, våninger.

Der har i Danmark været prisstop på lejligheder, på våninger i tyveseks år. Socialdemokraterne og de konservative vil gerne gå med til en gradvis regulering, men partiet Venstre ønsker en lovgivning, der forhøjer prisen allerede nu, forhøjer prisen fuldt ud. Staten må til gengæld give boligstøtte efter nye kriterier.

Det radikale Venstre har som det eneste af de forhandlende partier afstået fra at fremsætte forslag om de boligpolitiske problemer. De vil i stedet søge at formidle en aftale, være mæglere, være dem, som skaber kontakten mellem de tre større partier.

Det radikale Venstre har derfor i dag haft en forhandling med partiet Venstres ledende mænd, og kontakt-kredsen udvides i den resterende del af ugen.

Et væsentligt emne i bolig-forhandlingerne er oprettelsen af et boligfond, som skal garantere rentehøjden, sikre renten i det nye boligbyggeri. Socialdemokraterne foreslår en statsligt boligfond, og dette forslag går også Socialistisk Folkeparti, der står til venstre for Socialdemokratiet, ind for.

De konservative, det danske højreparti, har i går præsenteret en ny ide, nemlig en boligfond, som skal være privat, en byggebank kalder de konservative denne ide. Man kan derfor i dag sige, at socialdemokraterne og højre ligger hinanden nær i forhandlingerne, og at det bliver svært at forene disse boligfonds- og byggebanks-ideer med Venstres forslag.

Fra de fire partier er udtrykt vilje til at nå en aftale i enighed, og flere kredse ønsker den socialistiske venstrefløj, Socialistisk Folkeparti, draget med ind i en aftale. Man er rædde for, at folkesocialisterne til kommunevalget skal stå alene uden at have bundet sig en aftale. Man forudser, at det vil give folkesocialisterne en taktisk fordel i valgkampen.

Der er helt gode udsigter til, at man når en femkantet eller en firkantet kompromis-aftale om boligproblemerne. Men tilbage står så de økonomiske problemer, og det i forbindelse med disse problemer, der kan blive tale om valg til parlamentet.

Det vil nok være svært for partiet Venstres nye parlamentariske leder, Poul Hartling, at gå ind i et økonomisk kompromis, hvis han ikke har de konservative med, højrepartiet, som Venstre har samarbejdet med i femten år, og som partiets netop afgåede formand, forhenværende statsminister Erik Eriksen ønskede partiet Venstre slået sammen med. Erik Eriksen måtte træde tilbage som sit partis parlamentariske leder med denne politik som årsag. Hans afløser, Poul Hartling, har ingen planer om at slå venstre sammen med de konservative, ja, han har tværtom foretaget en åbning mod venstre, en åbning til Det radikale Venstre.

Hvis partiet Venstre ikke går med til en økonomisk aftale, et kompromis med socialdemokraterne og Det radikale Venstre, kan det stadig tænkes, at Det radikale Venstre og den socialdemokratiske regering finder frem til en økonomisk aftale – på trods af de radikales forhandlinger med partiet Venstre, på trods af det samarbejde, som er indledt mellem de to partier.

Det er værd at lægge mærke til, at partiet Venstres parlamentariske leder, Poul Hartling har sagt, at selvom de radikale stemmer sammen med den socialdemokratiske regering om økonomien, mener han ikke, at forhandlingerne mellem Venstre og de radikale bør være slut.

Imidlertid kan det næppe tænkes, at de radikale vil gå ret vidt i en økonomisk aftale med socialdemokraterne. Også deres mål er en aftale på bred basis, et forlig mellem de fire partier Socialdemokratiet, Det radikale Venstre, Det konservative Folkeparti og partiet Venstre. Måske kan den endelige aftale kun sluttes mellem tre partier, nemlig uden de konservative, og problemet er da, om Venstre så stærkt vil markere en åbning til venstre efter de femtens år samvirke med dansk politiks højrekræfter.

Vil Venstre ikke det, bliver et valg resultatet, et valg midt om vinteren, hvad Danmark yderst sjældent har prøvet – og altid med nederlag for regeringen til følge.

Regeringen har dog endnu den mulighed at lave økonomisk forlig med de ti folkesocialister i folketinget, men de ti stemmer rækker ikke. De må have endnu et par folketingsmedlemmer med på et kompromis, og de kan blive svære at finde.

Inden syv dage er det sikkert afgjort, om Danmark skal til ekstraordinært valg. Den siddende socialdemokratiske regering er godt et år gammel. Normalt eksisterer minoritets-regeringer i Danmark to et halvt eller tre år.

© Poul Erik Søe i Sveriges Radio 11. januar 1966

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside